Vi graver og borer til Laboratorie- og Logistikbygningen sommeren over
I juni begynder arbejdet med at bygge den kommende Laboratorie- og Logistikbygning, som er en del af Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Der skal fjernes en mindre bygning, graves jord væk svarende til 2.000 lastbil-læs og bores spuns-søjler i jorden. Det mest støjende arbejde bliver udført, mens der er nedsat drift på hospitalet.
/