Et håndledsbrud kan være første tegn på knogleskørhed
På Bispebjerg Hospital indføres der nu på den internationale osteoporosedag i dag den 20. oktober et nyt tilbud, som skal sikre, at patienter over 50 år med knoglebrud efter mindre fald bliver undersøgt for knogleskørhed og får tilbud om forebyggende behandling, hvis det er nødvendigt.