
I en kælder under Bispebjerg Hospital har vi gemt kassevis af gamle fliser. De stammer fra de hospitalsbygninger, der i dag er revet ned for at gøre plads til det nye byggeri, og fra ombygningen af pavillonerne før fredningen. Fotos: Tania Maria Lüders Rusbjerg.

De fleste fliser er over 100 år gamle, fra dengang hospitalet blev bygget. Den helt særlige farve kommer fra det bornholmske ler, som teglværket på Bornholm brugte i deres produktion.
Her er driftsleder Michael Schiller og projektleder Howard Riley er i gang med at finde fliser, som kan genbruges i renoveringen af bygning 6 på Bispebjerg Hospital.

Fliserne, som er dobbelt så tykke som dem, man laver i dag, bæres over i bygning 6, hvor de får nyt liv.

Murermester Finn Andersen og murersvend Jacob Jæger er vant til at genanvende gamle materialer i deres arbejde. Her sættes fliserne på et stykke væg, der indtil nu har været dækket af et stort skab.