Bispebjerg Hospital er fredet – og skal nybygges

Med Bispebjerg Hospital har Kulturarvsstyrelsen fredet et af de største sammenhængende områder i Danmark. Det giver udfordringer, når hospitalet gennem de næste 10-15 år bliver en af landets største byggepladser i overgangen til et moderne storbyhospital.
- Vi taler her om et stykke Danmarks-historie. Bispebjerg Hospital var arkitekt Martin Nyrops sidste store arbejde. Han videreførte den nationalromantiske stil, som han havde rendyrket i Københavns Rådhus. Sammen med haveanlægget er hospitalet et af de tidligste og smukkeste eksempler på helbredende arkitektur – og et af de største sammenhængende områder der er blevet fredet i Danmark, siger arkitekt Lisbeth Brorsen fra Kulturarvsstyrelsen.

En afgørelse fra Kulturarvsstyrelsen har netop fastslået, at de oprindelige bygninger i Bispebjerg Hospital tegnet af arkitekt Martin Nyrop og færdigbyggede i 1913 nu er fredede. Desuden er Edvard Glæsels haveanlæg, dele af tunnelsystemet og vejforløbet i hospitalets øst-vest-akse fredet.

Bispebjerg Hospitals gamle pavilloner er netop blevet fredet af Kulturarvsstyrelsen som et af de største sammenhængende områder i Danmark. Foto: Claus Peuckert.

Byggeri på fredet område

Bispebjerg Hospital er et af de hospitaler, der for nylig har fået bevilget penge til nybyggeri af regeringen. Hospitalets matrikel kommer i løbet af de næste 10-15 år til at huse en af Københavns største byggepladser.

For projekt Nyt Hospital Bispebjerg var fredningen ventet, og de fredede områder er tænkt med i de foreløbige planer for nybyggeriet. Fredningen betyder, at der skal søges om tilladelse for at foretage bygningsarbejder eller lignende, der rækker ud over almindelig vedligeholdelse.

- Det vanskeliggør selvfølgelig nogle ting, at Nyrops pavilloner er fredet, for vi må ikke lave ret meget om på dem, og det begrænser anvendeligheden. Men når det er sagt, er pavillonerne en vigtig del af Bispebjerg-ånden, og vi kunne slet ikke forestille os hospitalet uden de fantastiske haveanlæg. Så selvfølgelig skal de være en del af fremtidens Bispebjerg Hospital, fastslår vicedirektør Claes Hallqvist.

Dialog mellem styrelsen og regionen

Region Hovedstaden har forud for fredningen indgivet en række bemærkninger. Blandt andet forudsættes det, at en fredning ikke hindrer, at Bispebjerg Hospital kan udbygges til et moderne storbyhospital.

Regionen har påpeget en række forhold, som er nødvendige for, at bruge Nyrops bygninger i fremtiden. Blandt andet at der kan etableres nutidssvarende adgangsforhold til haveanlæggene, og at tunnelsystemet kan udbygges. Kulturarvsstyrelsen konkluderer, at alle forholdene enten kan løses i dialog mellem styrelsen og regionen, eller at fredningen ikke hindrer de ønskede tilpasninger.

Gammelt og nyt i samspil

"Det bliver en balancegang at renovere pavillonerne, så de kan bruges til moderne hospitalsdrift, og vi kommer til at have tæt dialog med Kulturarvsstyrelsen i processen. Mange af tankerne om helbredende arkitektur i det oprindelige hospital vil vi videreføre i det nye. Det bliver et spændende samspil mellem nyt og gammelt, når vores helhedsplan for det nye hospital ligger klar i sensommeren 2011," konstaterer Claes Hallqvist.

Allerede i starten af 1900-tallet arbejdede man med begrebet helbredende arkitektur. Bispebjerg Hospital er bygget efter det i tiden moderne pavillonprincip. Idéen var både at kunne isolere grupper af patienter fra hinanden og at bibringe så meget lys og luft som muligt til patienterne.
Redaktør