Dermatologisk afdeling uddanner flere forskellige faggrupper:
- Sygeplejersker
- Social- og
sundhedsassistenter
- Læger
- Lægesekretærer
Sygeplejen
Postgraduat uddannelse,
sygeplejen:
Afdelingen har udviklet og implementeret 1 program for
kompetenceudvikling af sygeplejepersonalet, hvor hensigten er:
- at kvalificere den enkelte medarbejder til at udføre dermato-venerologisk
sygepleje ud fra afdelingens værdigrundlag og målsætning og i forhold til det
afsnit, medarbejdere er ansat i.
- at den enkelte medarbejder oplever faglig udvikling og jobtilfredshed.
- at tydeliggøre afdelingens forventninger til medarbejderen.
- at udnytte den enkelte medarbejders kvalifikationer optimalt.
- at fastholde personale.
- at kvalifikationsløn svarer til kompetenceniveau og gældende overenskomster.
- Se program for "Kompetenceudvikling blandt medarbejdere i
sygeplejen".
Uddannelse, sygeplejestuderende:
I
afdelingen uddannes der sygeplejestuderende på 1., 3. og 6. semester, som har
mulighed for at studere følgende områder:
grundlæggende sygepleje, som optræder med vekslende hyppighed med fokus på
f.eks. væske- og ernæringsterapi, elimination, mobilisering, hygiejne og
personlig pleje, både i form af guidning af patienten, men også som total pleje.
akut og instrumentel sygepleje som f.eks. sårbehandling, væsketerapi,
sondeernæring, kateterpleje, sterile forbindingsskift, hudbiopsi, diverse
podninger og skrab fra huden, iltterapi, injektioner, intravenøs medicinering,
hudpleje til patienter, som har mistet store dele af deres hud.
kommunikation med patienter med kronisk og akut hudsygdom, som har behov for
megen information, vejledning og undervisning. Mange samtaler har fokus på
forebyggelse og mestring af en ny situation.
etiske og juridiske aspekter ved sygeplejen til meget syge og døende
hudpatienter. Der er også behov for etiske overvejelser i relation til det at
have en hudsygdom, der er synlig og evt. kan lugte, men også til den gruppe
hudpatienter, der f.eks. har et alkoholmisbrug.
Som studiemetoder
anvendes refleksion, rollemodel, vejledning, sygeplejekonferencer, klinikker,
portofolie heri praksisbeskrivelser, læringskontrakter og dagbogsskrivning.
Læger
Dermato-venerologisk afdeling D
varetager uddannelse af speciallæger i dermatologi. På afdelingen findes
enkeltklassificerede stillinger inden for alle dele af speciallægeuddannelsen,
dvs. introduktionsstillinger, kursusreservelægestillinger og 1.
Reservelægestillinger ("fase III"-stillinger). De nærmere regler fastsættes af
Sundhedsstyrelsen, på hvis hjemmeside yderligere oplysninger findes.