Om stress

Stress er ikke en sygdom i sig selv. Det er en samling af symptomer, som du kan opleve, når du står over for flere og højere krav, end du kan magte, eller når du støder på problemer eller udfordringer, du ikke kan overskue eller se en løsning på.

Det er normalt at opleve korte perioder med stress, men hvis du oplever symptomer på stress i en længere periode, bør du søge hjælp. Jo tidligere man sætter aktivt ind over for de udløsende årsager, desto hurtigere kommer man sig.

Selvom symptomerne kan vare lang tid og kræve, at du melder dig syg på arbejdet, bliver de fleste raske igen. Det kan tage lang tid, før især hukommelsen og evnen til at koncentrere sig, kommer igen. Personer, der har haft stress, oplever derfor ofte, at de bagefter har svært ved at håndtere mange opgaver på samme tid.

Arbejdsrelaterede årsager til stress

Stress kan opstå på grund af store arbejdsmængder og krav, fx vanskelige opgaver og for korte deadlines. Det kan også opstå på grund af konflikter, chikane eller mobning på arbejdspladsen. Meget traumatiske begivenheder som vold og alvorlige ulykker kan føre til en særlig stresstilstand, der kaldes posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Hvis der ikke er anden forklaring på symptomerne, og symptomerne har god sammenhæng med oplevelser på arbejdspladsen, kan man tale om arbejdsrelateret stress. Lægen giver måske diagnosen tilpasnings- eller belastningsreaktion.

Andre årsager til stress

Stress kan også opstå på grund af private problemer, fx skilsmisse, sygdom i familien eller bekymringer over økonomi.

Symptomer på stress

Symptomer på stress kan fx være:

• tab af selvkontrol
• mindre overskud og livsglæde
• at græde oftere
• dårligt selvværd
• problemer med at sove
• problemer med at huske og koncentrere sig
• svimmelhed
• at blive oftere irriteret
• trykken for brystet
• ondt i maven.

Undersøgelse på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

Samtale om din sygehistorie og arbejdssituation

Undersøgelsen består primært af en samtale med en læge, der gennemgår dine symptomer, din sygehistorie, dine ansættelser og din livsstil. Gennem samtalen finder vi ud af, hvad der har bidraget til dine stress-symptomer. Vi vil også tale med dig om behovet for forløb hos en psykolog.

Supplerende undersøgelser

Symptomerne på stress kan ligne andre tilstande, fx stofskiftesygdomme. Derfor tager vi i nogle tilfælde blodprøver for at udelukke dette.

Svar på undersøgelsen

På baggrund af undersøgelserne og samtalen vurderer vi, om dine stress-symptomer er relateret til dit arbejde. Hvis vi vurderer, at dine stress-symptomer skyldes forhold på dit arbejde, anmelder vi det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som vurderer, om dine stress-symptomer kan anerkendes som en arbejdsbetinget sygdom. Vi giver dig også gode råd om, hvordan du skal forholde dig til dit arbejde fremover.

Vurdering som arbejdsskade

Stress-symptomer og andre psykiske lidelser kan som regel ikke blive anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen. I enkelte tilfælde kan depression, angst eller en belastningsreaktion anerkendes som arbejdsskade, efter at sagen er blevet behandlet af Arbejdsskadestyrelsens Erhvervssygdomsudvalg.
Den eneste psykiske sygdom, der anerkendes som arbejdsskade efter erhvervssygdomslisten, er posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Behandlingsmuligheder

For at behandle stress skal man både håndtere årsagerne og genoprette en stabil hverdag.

En stresstilstand er altid afhængig af den enkelte persons særlige situation og oplevelser. Når du forstår, hvorfor du er blevet stresset, vil det være lettere for dig at gøre noget ved det.

Råd og vejledning på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling

I nogle tilfælde tilbyder vi en opfølgende samtale med råd og vejledning om stress-tilstanden, dine muligheder for at vende tilbage til arbejdet og råd om dit arbejde i fremtiden.

Hjælp til at ændre dine arbejdsforhold

I nogle tilfælde tilbyder vi at kontakte din arbejdsplads eller sidde med ved en rundbordssamtale. Vi kontakter kun din arbejdsplads, hvis du tillader det. En rundbordssamtale er et møde mellem dig, din arbejdsgiver/leder og andre relevante personer, fx din tillidsrepræsentant eller en person fra kommunen.

Sygemelding

Det kan være relevant med en deltidssygemelding, hvor du har afgrænsede og konkrete arbejdsopgaver. I nogle tilfælde er der behov for en fuldtidssygemelding i en kort periode.

Forløb hos psykolog

Du kan få en samtale med vores psykolog, som kan vejlede om stresshåndtering. I nogle tilfælde tilbyder vi plads på et af vores stressreduktionsforløb. Forløbet strækker sig over 9 uger.

Du kan også selv kontakte en psykolog, enten med eller uden henvisning fra din egen læge. Vi anbefaler, du vælger en psykolog, der arbejder med kognitiv terapi. Du skal selv betale for behandling hos en psykolog. Du kan læse om regler for tilskud til psykolog på www.sundhed.dk. Søg på 'regler for tilskud til psykolog'.

De fleste kommuner har også stress-håndteringstilbud. Nogle gange kræver de henvisning fra egen læge.

Det kan du selv gøre

Der er en række ting, du selv kan gøre for at mindske dine symptomer:

• De fleste har gavn af daglig motion under en sygemelding for stress. Det kan fx være en rask gåtur, en cykeltur eller træning.
• Tal med andre. Når du er stresset, kan du have svært ved at overskue situationen og ændre den. Derfor er det godt at tale med andre om, hvordan du har det.
• Mindfulnessmeditation kan hjælpe på stress. Du kan finde guidede øvelser som lydfiler på www.bispebjerghospital.dk/stress-lydfiler

Få mere viden

Du kan få mere viden om stress på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’forebyggelse af stress’.