Gå til hovedindhold

Sårbehandling med vakuum

En tilsluttet maskine skaber undertryk i såret. Herved trækkes sårkanterne sammen, og væske fra såret suges væk for at starte en aktiv sårbehandling.

Vakuum-behandling

Vakuum.behabdling er en sårbehandlingsmetode, hvor en maskine tilsluttet til såret, ved hjælp af en bandage, skaber undertryk i såret. Herved trækkes sårkanterne sammen, og væske fra såret suges væk. Dette vil i mange tilfælde starte en aktiv sårbehandling.

Apparatet består af en maskine, slange, gaze og/eller svamp.

Hvor foregår behandlingen

Behandlingen foregår under indlæggelse i Videncenter for Sårheling eller i forbindelse med ambulant forløb. Ved vakuumbehandling i ambulant forløb, foresår bandageskiftningerne ved hjemmesygeplejerske fra Kommunen.

Behandlingen foregår ved

En svamp/gaze lægges i såret, dækkes med en gennemsigtig bandage og tilsluttes maskinen. Maskinen er batteridrevet og kan transporteres med rundt enten i et bælte eller ophængt på kørestolen. Skal være tilsluttet i mindst 22 timer i døgnet.

Maskinen skal oplades dagligt med ledning.

Maskinen indstilles ved start af behandlingen med et konstant sug (sædvanligvis ml. 75-125 mm Hg i tryk). Styrken kan reguleres.

I nogle tilfælde tilføres såret en rensende væske via maskinen.

Bandagen

  • En speciel svamp eller gaze placeres i såret
  • Såret bandageres med gennemsigtigt plaster (film)
  • Der tilsluttes en slange med forbindelse til maskinen
  • Kompressionsbandage kan anlægges yderst

Varighed af behandlingen

  • Bandagen skiftes sædvanligvis 2. - 3. gange om ugen
  • Såret skal vurderes ved hver skiftning med henblik på varighed af behandlingen
  • Behandlingen strækker sig i gennemsnit over 1 til 2 uger

Er behandlingen smertefuld

Sædvanligvis er behandlingen ikke forbundet med smerter. Enkelte patienter kan føle lidt smerte ved placering af svampen i såret. Der kan i nogle tilfælde ses opblødning (maceration) af huden omkring såret.

Ved eventuelle smerter, ubehag eller andet under ambulant behandling kontaktes  S40 ambulatoriet.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden