Dine fødder

Har du diabetes har dine fødder brug for ekstra opmærksomhed, da der er øget risiko for fx tryksår. Dine fødder skal derfor plejes og behandles godt.

Diabetikere har øget risiko for neuropati, nedsat blodforsyning og infektion.

I denne information kan du læse om de problemer, der kan opstå, og få råd og vejledning om, hvordan du bedst passer dine fødder.

Nervebetændelse, neuropati

Diabetikere er i risiko for at udvikle nervebetændelse (også kaldet neuropati). Risikoen øges ved dårligt reguleret diabetes eller diabetes gennem mange år. Det er derfor meget vigtigt, at blodsukkeret er velreguleret.
Nervebetændelse udvikles gradvist. Ofte mærkes det ikke.

Der findes tre typer af neuropati.

Neuropati som påvirker følesansen

Følesansen i fødderne er svækket eller helt væk og man ikke kan mærke tryk, smerte og temperaturforskelle på og under fødderne. Man kan derfor udvikle sår, uden at bemærker det.

Neuropati som påvirker fodens muskler

Styring af sener og muskler svækkes. Dette kan medføre fejlstilling i fødderne eller ændret gangafviklingen.

Neuropati som påvirker evnen til at svede

Det kan vise sig enten i form af meget tør og revnet hud på fødderne eller som meget fugtig hud med øget risiko for at udvikle fodsvamp.

Nogle oplever neuropati som en sovende, brændende eller sviende fornemmelse i fødderne. Det kan i nogle tilfælde forsvinde ved en bedre blodsukker regulation. Du bør kontakte din behandlende læge mhp. regulation af blodsukkeret. Lavt blodsukker kan medføre pludselig opståede vabler på
fødderne.

Nedsat blodforsyning/åreforkalkning

Diabetes kan medføre nedsat blodforsyning til fødderne. Der kan være åreforkalkning, specielt i de små blodkar, og dermed øget risiko for sår og nedsat sårheling.

Betændelse/infektion

Som diabetiker har du en øget risiko for at få infektion i dine sår. Infektionen kan være svær at bekæmpe, og selv ved helt små sår kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika.

Årlig kontrol hos fodterapeut/årsstatus

Vi tilråder at du én gang om året får kontrolleret din følesans, fodpulse og ledbevægelighed hos din fodterapeut samt får vejledning i pleje af dine fødder.

Én gang om året bør du også få lavet en årsstatus hos din fodterapeut, så du kender din risikoprofil i forhold til fx tryksår.

Ved undersøgelse af følesansen, kontrolleres både du kan føle tryk og vibration.

Hvad kan du selv gøre

Du skal passe på dine fødder. Fødder hos diabetikere har brug for meget opmærksomhed, men ved fornuftig pleje, kan du mindske risikoen for fodsår. Er der noget du er i tvivl om, så husk altid at kontakte din fodterapeut.

Du bør efterse dine fødder mindst én gang om dagen. Hvis du finder røde mærker, vabler eller andre tegn på tryk, skal du finde årsagen og forsøge at fjerne den. Din fodterapeut kan hjælpe dig med at finde årsagen til eventuelle tryk. Har du svært ved at nå ned og kontrollere dine fødder, kan du fx bede en pårørende om hjælp eller bruge et spejl. Gennem Diabetesforeningen kan du købe et spejl med langt skaft.

Fodhygiejne

Det er vigtigt med god fodhygiejne. Du bør fx vaske fødderne dagligt under rindende vand, i brusebadet. Vær opmærksom på at vandet ikke er for varmt, da varmt vand udtørrer huden. Anvend gerne en mild, uparfumeret sæbe. Tør huden godt og vær altid omhyggelig med at tørre grundigt mellem tæerne.

Smør huden

Smør huden dagligt med en fed creme, så huden bliver blød og smidig. Undgå at smøre creme mellem tæerne, da det kan opbløde huden og dermed øge risikoen for sår. Fodbad frarådes, da dette er med til at udtørre huden.

Du må aldrig bruge fodfil, barberblad til fjernelse af hård hud. Din fodterapeut bør behandle hård hud og/eller ligtorne, samt finde årsagen til at disse opstår. Dette er vigtigt for at forebygge problemer i fremtiden.

Har du tendens til fugtige fødder, er det vigtigt med fodtøj, hvor fødderne kan ånde. Skift evt. sko og strømper i løbet af dagen.

Fodtøj

Anvendelse af korrekt fodtøj er vigtig. Hvis fodtøjet ikke passer, kan det give store problemer i form af tryk og sår.

Når du køber nyt fodtøj, skal du være opmærksom på følgende:

• skoene skal passe til fodens form
• skoene skal være ca. 1cm. længere end den længste tå
• tåkappen skal have god højde
• hælkappen skal være fast
• hælen må højst være 2 cm høj
• skoen skal have en god lukkeanordning, der kan indstilles, fx snørebånd eller Velcro

Skoene bør derudover have en god bøjelig skridsikker sål, men i nogle tilfælde, være nødvendigt med en stiv sål. Din fodterapeut kan råde dig om dette, hvis du er i tvivl.

Vær opmærksom på, at skoene kan have indvendige syninger, som kan give tryk.

Prøv skoene sidst på dagen, da fødderne ofte hæver lidt op i løbet af dagen.

Beregn plads til indlæg, hvis du har eller skal have dette.

Det kan være en stor hjælp at bruge en papirskabelon til at vurdere, om fodtøjet passer. Du skal stille dig på et stykke papir. Få en anden person til at tegne rundt om din fod, når du træder ned på foden. Det er vigtigt at blyanten er lodret når omridset af foden tegnes.

Klip skabelonen ud, ca. 1 cm. længere ud end tæerne.

Skabelonen skal kunne ligge fladt i bunden af skoen uden at bøje eller krølle op ad siderne. Hvis skabelonen bøjer eller krøller, er skoen for lille, og foden vil få tryk.

Gør det til en god vane altid at kontrollere skoen for fremmedlegemer som småsten og lignende, inden du tager den på. Stik hånden ned i skoen og mærk efter. Ryst evt. skoene. Der kan ligge småsten eller andet, som kan være årsag til, at du får tryk på fødderne. Gå aldrig på bare fødder eller strømpesokker. Benyt hjemmesko med bagkappe og fsat ydersål.

Vær opmærksom på strømperne. Nogle strømper har kraftige sømme, som kan sidde uheldigt og derved give tryk. Man kan købe strømper helt uden sømme.

Hvis du har brug for støtte eller aflastning af fødderne, kan du få fremstillet indlæg, der passer til din fod.

Tilskud

Diabetikere er berettiget til tilskud fra den offentlige sygesikring til fodterapi via henvisning fra egen læge. Tilskuddet gives kun, hvis du bliver behandlet hos en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer.

Du kan også få tilskud til fodterapi fra Sygeforsikringen Danmark, hvis du er medlem af gruppe 1 eller 2. Der gives tilskud til indlæg til personer i gruppe 1, 2 eller 5.

Som pensionist har du også mulighed for at søge forskellige tilskud. Kontakt din socialforvaltning vedrørende dette.

Diabetikere bør have fast tilknytning til en statsautoriseret fodterapeut. Du skal besøge fodterapeuten efter dit individuelle behov. Fodterapeuten kan ud over at give en fodterapi behandling (negleklip, beskæring af hård hud, ligtorne) hjælpe med vejledning, kontrol af fodtøj, årsstatus, indlæg samt bøjlebehandling.

Sår

Det skønnes, at ca. 22.000 danskere har diabetiske fodsår, og at antallet af nye tilfælde med diabetiske fodsår er ca. 3.000 om året (Kilde: Sundhedsstyrelsen).

Får du sår på fødderne, er det vigtigt med den rigtige behandling. Såret skal holdes rent og vaskes med lunken vandhanevand.

OBS - Fodbad frarådes. Du bør ikke anvende ligtorneplastre eller hydrokolloide plastre som fx. duoderm og compeed fra anklen og ud på foden, men anvend andre hudvenlige plaster.

Det er vigtigt, at såret får mest muligt ro til at hele hurtigt. Kontakt evt. din behandler med henblik på at finde årsagen til, at såret er opstået. Hvis det er et større sår, eller omgivelserne omkring såret bliver rødt, varmt eller hævet, skal du kontakte din egen læge eller speciallæge.

Charcot-fod

Bliver foden rød, varm eller hævet, selvom der ikke er sår, bør du søge læge hurtigst muligt. Årsagen kan være en infektion i foden eller en ”Charcot-fod”.

En ”Charcot-fod” er sjælden, men kan ramme folk med neuropati gennem mange år. Foden bliver rød, varm og hævet. Knoglestrukturen i foden kan falde sammen selv ved normal belastning. Det kræver derfor en hurtig behandling for at undgå en varig deformering af foden.