Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut
Du skal træne selv
Din kunstige hofte vil gøre dig i stand til at leve et mere aktivt liv med færre smerter. Øvelserne og de gode råd i dette program er en hjælp til at komme godt i gang med genoptræningen efter din operation. Det forventes, at du selv træner dagligt.
Fysioterapeuten vil under indlæggelsen vise dig, hvordan du skal udføre øvelserne. Det er vigtigt at træne, selvom det gør ondt, når du bevæger din kunstige hofte. Sørg for at tage dit smertestillende medicin inden træning, hvis du har behov for dette.
Lav cirkulationsøvelser
For at forebygge, at benet hæver yderligere, er det vigtigt at holde gang i blodcirkulationen. Du skal bevæge knæet og hoften og vippe mange gange op og ned med foden – gerne flere hundrede gange dagligt.
Hvilestillinger
Hold benet højt, når du sidder eller ligger. Du kan evt. lægge en pude under knæet, når du ligger på ryggen, så du kan slappe mere af i hoften.
Arret
For at arret bliver så pænt og blødt som muligt, er det vigtigt at massere det hver dag, så snart sårskorpen er faldet af og arret er lægt.
Kom op at gå
Når fysioterapeuten har udleveret et gangredskab og du er instrueret i at gå med dette, er det god træning at gå flere små ture dagligt.
Efter udskrivelsen – begynd med korte ture og langsomt øg distancen.
Vejledning i brug af stokke
Benyt dig af to stokke så længe du har smerter i benet.
Når du kan klare dig med én stok, skal den holdes i den raske sides hånd, og følges med det opererede ben. Sørg for, at din gang er så normal som mulig, dvs.:
- Sæt hælen i
- Rul derefter hen over foden
- Stræk ud i hofte og knæ og sæt af med tæerne
- Øv dig i at fordele vægten ligeligt på begge ben
Sådan går du på trapper
- Tag ét trin ad gangen
- Sæt det raske ben op først, når du går op ad trapper og det opererede ben ned først, når du går ned ad trapper
- Når du er i stand til det, må du gå normalt på trapper
Øvelser
Øvelse 1-6 skal udføres 2-3 gange dagligt. I begyndelsen laves 5 gentagelser af hver øvelse. I takt med at smerterne mindskes og funktionsniveauet øges kan laves op imod 15 gentagelser pr. øvelser - eventuelt med pauser.
Øvelse 1: Bækkenløft
- Lig på ryggen i sengen med bøjede ben og fødderne i underlaget
- Spænd i balderne og løft bagdelen op fra underlaget
- Hold stillingen i 5 sek. og sænk langsomt ned igen.
Øvelse 3: Stående hoftebøjning
- Stå med vægten på det raske ben og støt dig til et bord
- Løft det opererede ben med bøjet knæ op mod maven og sænk benet roligt igen
- Hold ryggen rank
- Øvelsen gentages med det andet ben
N.B. Øvelsen kan gøres sværere ved at anvende en elastik omkring fødderne
Øvelse 4: Sidelæns gang
- Støt dig til et bord eller lign.
- Gå fra side til side med let bøjede knæ og tæerne pegende lige frem
N.B. Øvelsen kan gøres sværere ved at anvende en elastik omkring fødderne
Øvelse 5: Haseøvelse
- Bøj det opererede ben så foden kommer bagud og op
- Sænk derefter foden langsomt ned igen
- Hold overkroppen i ro under øvelsen
N.B. Øvelsen kan gøres sværere ved at anvende en elastik omkring fødderne
Øvelse 6: Stående knæbøjning
- Stå med ret ryg
- Støt dig til et bord eller lign.
- Forsøg at ramme stolesædet med bagdelen uden at sætte dig
N.B. Øvelsen kan gøres sværere ved ikke at støtte med hænder på bord eller armlæn.