Om hoftedysplasi

Hoftedysplasi er en sygdom, der udvikler sig i løbet af de første leveår.
Hofteskålen er udviklet for lille og stejl. Det betyder, at den ikke dækker lårbenshovedet tilstrækkeligt. I nogle tilfælde vender hofteskålen bagud.
Sygdommen kan være genetisk bestemt, men kan også udvikles som følge af tidligere sygdom i hofteleddet, fx medfødt hofteledsskred eller børnesygdommen Calve-Legg- Perthes. Sygdommen er hyppigst hos kvinder.
Hoftedysplasi kan gøre, at hofteleddet bliver ustabilt og at belastningen på leddet øges. Det giver smerter. Det kan på længere sigt medføre, at der udvikles artrose (slidgigt) i hoften.

Symptomer på hoftedysplasi

Symptomerne opstår oftest i alderen 15-35 år, men de kan opstå på alle tidspunkter i livet. Cirka 50 % har hoftedysplasi i begge hofter, men det er ikke altid der er symptomer fra begge sider. Symptomerne er typisk ubehag og smerter i lysken, som i nogle tilfælde stråler ned mod knæet. Smerterne forekommer ved almindelig gang eller løb og nogle gange først efter aktivitet. De kan også opstå, når man sidder ned med bøjede hofter i længere tid. Nogle oplever det klikker i hoften, eller at hofteleddet er ustabilt, svigter samt låser. De fleste bliver hurtigere trætte og kan ikke holde samme aktivitetsniveau, som før symptomerne opstod. Overvægt kan forværre symptomerne.

Sådan stiller vi diagnosen

Vi tager et røntgenbillede, og du bliver undersøgt af en speciallæge. Ved undersøgelsen spørger vi ind til dine symptomer, for at afklare om du har symptomer på hoftedysplasi. Vi taler med dig om eventuelle andre sygdomme.

Behandlingsmuligheder

Det er vigtigt at få stillet en diagnose, forstå sygdommen og vurdere behandlingsmuligheder.

Behandling uden operation

For nogle patienter kan det være vigtigt at få stillet en diagnose i sig selv.

For andre patienter kan en ændring i den fysiske aktivitet og specifik træning mindske symptomerne i tilstrækkelig grad til, at en operation ikke er nødvendig. Derfor vil vi diskutere disse forhold før en operation eventuelt kommer på tale.

Behandling med operation: periacetabular osteotomi (PAO)

Hvis du ikke får et tilfredsstillende resultat ved den ikke-operative behandling, kan operation komme på tale. Et krav for, at operationen kan udføres, er blandt andet, at du ikke har artrose (slidgigt) i hoften, at bevægelsen af hoften er tilfredsstillende samt, at du er indstillet på at gennemgå en operation. Samtidig er det vigtigt at have en forventningsafstemning i forhold til resultatet efter en operation.

Du skal forvente at være på hospitalet i 1-2 dage efter operationen. Du skal gå med 2 krykker de første 6-8 uger, da du ikke må støtte fuldt på benet. De første uger og måneder vil din tilstand hurtigt forbedres, og herefter vil du opleve en periode med langsom forbedring. Det endelige resultat er først tydeligt efter cirka 1 år.

Vigtig forberedelse

Sørg selv for transport

Du skal normalt selv arrangere og betale for din transport til og fra hospitalet. I enkelte tilfælde kan du have ret til at få hjælp til udgifterne eller til kørsel frem og tilbage. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.
Find kontaktoplysninger, og læs mere om transport på www.regionh.dk/transport. Bor du i en anden region, skal du kontakte din egen region for spørgsmål om transport.

Vi ringer til dig inden operationen

Som en del af forberedelsen til operationen ringer vi til dig cirka 14 dage inden. Vi informerer dig om selve operationen, bedøvelse, indlæggelse og udskrivelse, og om hvordan du bedst forbereder dig.

Forbered din krop på operationen

Når du skal opereres, er det vigtigt, at du spiser sundt, bevæger dig mest muligt og undgår rygning og alkohol. På den måde styrker du dit immunforsvar og mindsker risikoen for komplikationer.

Læs om, hvordan du bedst forbereder din krop på operationen på www.bispebjerghospital.dk/patientguiden. Søg på ’Livsstil - vigtigt for dit behandlingsresultat’.

Gør klar til, når du kommer hjem

Allerede inden operationen er det en god idé at gøre klar til, når du kommer hjem, da hverdagsaktiviteter kan tage længere tid og være mere besværlige end normalt. Du kan fx:

• lave aftaler med venner eller familie om hjælp til praktiske ting, fx til at handle ind
• have nem mad klar
• indrette dit hjem, så det er nemt at komme rundt med 2 krykker og nemt at få fat i dine ting.

​Aftal at blive hentet af en pårørende

Allerede inden operationen skal du lave en aftale med en pårørende, der kan følge dig hjem. Du må ikke selv køre bil eller cykle efter operationen.

Medbring adspredelse

Det er en god idé at tage noget at læse med, fx en tablet eller lignende, da der kan være ventetid. Der er wifi på afdelingen.

Medbring hjælpemidler på operationsdagen

Hvis du bruger hjælpemidler som fx krykker eller andet, skal du medbringe dem på dagen.

Kontakt os, hvis du har sår eller rifter på huden

Du må ikke have sår, rifter eller hudafskrabninger i det område, hvor du skal opereres, da det øger risikoen for betændelse. Vær særligt opmærksom, hvis du har husdyr eller laver havearbejde. I nogle tilfælde kan vi være nødt til at aflyse operationen.

Kontakt os, hvis du bliver forkølet, får en infektion eller feber

Hvis du i tiden op til operationen bliver forkølet, får en infektion i kroppen eller får feber, kan vi muligvis ikke operere dig. Du skal derfor kontakte os, hvis det sker.

Fortæl os, hvis du har problemer med forstoppelse

Hvis du har problemer med forstoppelse generelt, skal du fortælle os det inden operationen. Så kan vi tage de rigtige forholdsregler, så du undgår yderligere forstoppelse i forbindelse med operationen.

Undgå visse typer medicin

Der kan være medicin, du skal holde pause med inden operationen. Vi aftaler til forundersøgelsen og samtalen med narkoselægen, hvad der gælder for dig. Du må ikke holde pause med medicin, før du har talt med os. Kontakt os, hvis du er i tvivl.

Undgå naturmedicin inden operationen

Du skal holde pause med al naturmedicin mindst 14 dage før operationen.

Tag din medicin med

Bruger du daglig medicin, så tag medicinen med til din operation. Så er vi sikre på, at du kan få den medicin, du har brug for. Medicinen skal helst være i sin originale pakning.

Gå i bad hjemmefra

Du skal tage et bad, vaske dit hår, børste tænder og tage rent tøj på, før du møder på hospitalet på dagen for din operation. Du må ikke bruge creme på operationsområdet efter badet, da det øger risikoen for betændelse. Cremen kan mindske virkningen af den desinfektionsvæske, vi bruger på din hud.

Undlad at fjerne hår

Du må ikke fjerne hår fra det område, du skal opereres i et par uger op til operationen, da du risikerer at lave rifter i huden og dermed øge risikoen for betændelse. Får du betændelse, kan operationen blive aflyst.

Fjern makeup, neglelak og smykker

Under operationen sætter vi et måleapparat på en af dine fingre, som måler iltmætningen i dit blod. Derfor skal du fjerne neglelak og kunstige negle inden din operation. Du skal desuden fjerne al makeup, ur, smykker og piercinger hjemmefra.

Tag løstsiddende og praktisk tøj på

Vi anbefaler, at du tager løstsiddende bukser på og skridsikre sko, som er nemme at få af og på.

Mød fastende

Du skal faste inden operationen. Det vil sige:

• 6 timer før din operation skal du stoppe med at spise.
• 6 timer før skal du stoppe med at drikke mælkeprodukter og juice med frugtkød. Du må heller ikke drikke mælk i din kaffe eller te.
• 2 timer før skal du stoppe med at drikke alle former for kold og varm væske. Vi anbefaler, at du som det sidste drikker et stort glas saft. Sukkeret i saften modvirker kvalme og utilpashed.

Din mavesæk skal være tom for at undgå, at der løber maveindhold op i lungerne, mens du er bedøvet.

Hvis du har diabetes, gælder der særlige forholdsregler. Det taler vi med dig om.

Lad dine værdigenstande blive hjemme

Lad så vidt muligt smykker, kontanter og andre værdier blive hjemme. Du har selv ansvaret for de ting, du tager med. Hospitalet erstatter som udgangspunkt ikke tabte eller stjålne ting.

På hospitalet på operationsdagen

Du får udleveret hospitalstøj

Vi udleverer hospitalstøj, som du skal have på ved operationen.

Du får taget blodprøver

For at gøre dig klar til din operation tager vi blodprøver.

Du får antibiotika

Før og efter operationen får du antibiotika for at forebygge betændelse.

Du får blodfortyndende medicin

Vi giver dig blodfortyndende medicin. Medicinen forebygger blodpropper.

Operationen

Operationen foregår i fuld bedøvelse. Når du skal bedøves, får du lagt et drop i hånden. I droppet får du medicin, så du sover og ikke mærker noget.

Operationen foregår igennem et 8-10 centimeter langt snit i din lyske. Ved operationen løsner og drejer vi din hofteskål, så den for en mere hensigtsmæssig placering i forhold til lårbenshovedet. Operationen kalder vi en periacetabulær osteotomi operation (PAO) tidligere Ganz-operation. Ledskålen sættes fast med 2 skruer. Se figur. Såret lukkes med tråd, der opløser sig selv. Til sidst sætter vi et plaster på såret.

Operationen varer cirka 1- 1½ time.

Opvågning efter operationen

Efter operationen kører vi dig til opvågningsafdelingen, hvor du vågner fra bedøvelsen. På opvågningsstuen er du tilsluttet udstyr, som fx måler hjerterytme, blodtryk og temperatur. De fleste er trætte og har brug for hvile, og af hensyn til de andre patienter, kan du ikke altid få besøg af en pårørende. Du kommer som regel tilbage på sengeafdelingen efter nogle timer.

Bedøvelsen kan give kvalme

Du kan få kvalme og kaste op efter operationen på grund af bedøvelsen. Vi forebygger dette med medicin.

Du skal i gang med at bevæge dig efter operationen

Efter operationen skal du finde en balance mellem at hvile dig og holde dig i gang. Du skal i gang med at bevæge dig samme dag, så du undgår blodpropper og musklerne ikke svækkes. Vær dog opmærksom på, at du ikke må støtte fuldt på benet. Du må støtte med op til cirka 40 kg. Det betyder, at hvis du vejer 70 kg, har du 35 kg på hver ben, hvis du står med lige vægt på benene. Vi hjælper dig med dette.

Brug af krykker

Når du går, skal du bruge de krykker, du har fået udleveret. Du skal bruge krykkerne i 6-8 uger efter operationen hvor du må støtte med op til 40 kg, som anført. Vi vejleder dig i, hvordan du skal bruge dem.

Du taler med en fysioterapeut

Inden du bliver udskrevet, taler fysioterapeuten med dig om din genoptræning. Du får nogle øvelser, som du skal starte med at lave, mens du er på hospitalet, og fortsætte med, når du kommer hjem.

Du bliver udskrevet

De fleste er klar til at blive udskrevet 1-2 dage efter operationen. Du er klar, når:

• du kan gå på trapper med støtte fra krykkerne.
• du ikke har for meget kvalme eller større smerter.

Risiko ved operationen

Ved alle operationer er der risiko for ubehag og komplikationer undervejs og bagefter. Hvis der er forhold, der gør, at du er udsat for en særlig risiko, taler vi med dig om det.

• Nedsat følelse på ydersiden af låret (almindeligt): Det er almindeligt at få problemer med følenerven til ydersiden af låret. Hos de fleste kommer følelsen tilbage. Det kan dog tage op til 1-2 år. Hos enkelte bliver det permanent, men det opleves sjældent som noget problem.
• Manglende heling af knoglevæv (sjældent): Det kan være nødvendigt med en stabiliserende operation
• Blodpropper og betændelse i såret (ikke almindeligt). Vi forebygger med blodfortyndende medicin og antibiotika
• Blødning og skade på blodkar til benet (sjældent). I nogle tilfælde kan der være behov for blodtransfusion.
• Skade på nerve (sjældent): En nerve i benet kan blive skadet under operationen. Det kan medføre nedsat funktion (dropfod), som sædvanligvis kommer tilbage, men det kan dog tage op til 1-2 år.
• Revne i bækkenet og skade på hofteleddet (sjældent). Hvis det sker, behandler vi det.
• Forskellig benlængde (sjældent). Du kan opleve en lille ændring i benlængden. Det vil man som regel vænne sig til.