Fodtøj
Fodtøjet er den vigtigste faktor når du skal beskytte sine fødder mod udefra kommende skader. Fodtøjet skal passe til fodens facon, dvs skal være lange og bredde nok, der skal være højde i tåkappen og en god bagkappe så skoene sidder fast på fødderne.
Papirskabelon
Skoene skal passer med det samme og ikke gåes til. Ved køb af nyt fodtøj, brug gerne en papirskabelon:
- Stil dig på et stykke papir
- Belast lige meget på begge fødder
- Tegn omridset af fødderne - få gerne en anden til at tegne
- Klip papirskabelonerne ud + ca. 1cm. foran tæerne
- Skabelonerne skal kunne ligge helt glat i skoene uden af folde
Tegning af skabelon Hvad skal du være opmærksom på
- Køb sko sidst på dagen, hvor fødderne er størst (lidt hævede)
- Du bør købe fodtøj i naturmaterialer eller materialer, der transportere fugten væk fra fødderne
- Der bør være fast hælkappe, som støtter foden under gang, men uden at trykke på akillessenen eller ankelknysterne
- Vælg fodtøj med lille åbning, så foden ikke glider frem i skoen.
- Vælg fodtøj med regulerbar åbning - gerne snører, velcrobånd eller ankelrem
- Fodtøjet skal være lidt længere end foden (ca. 1 cm.) således at tæerne ikke støder imod kanten når du går
- Skosnuden skal være både bred og høj
- Vælg fodtøj med en blød, stødabsorberende udtagelig sål. Hvis du skal have indlæg i fodtøjet er det meget vigtigt at sålerne kan tages ud. Et indlæg gør at man skal have ½-1 nummer større sko
- Dit fodtøj skal være: med stiv sål ___ / bøjelig sål ___
- Lad evt. din fodterapeut godkende skoene inden de tages i brug.
Gode råd
Fødderne har bedst af ikke at gå med det samme fodtøj hele dagen, det er derfor vigtigt at huske at skifte fodtøjet i løbet af dagen.
Har du brug for fodtøj med hjælpemidler som f.eks. er indlæg, gænge, skinner eller specialfremstillet fodrøj, skal disse ordineres af en speciallæge. Lægen fremsender en ansøgning om økonomisk tilskud til din kommune. Når du modtager godkendelsen, skal du selv kontakte håndskomager/bandagist mhp. tid.