Gå til hovedindhold

Velkommen til Hud- og sårafdelingens sengeafdeling, DS21

Med denne information ønsker vi at byde dig ogdine pårørende velkommen til afdelingen. Vores mål er, at du får en god oplevelse af at være indlagt.

Med denne pjece ønsker vi at byde dig og dine pårørende velkommen til afdelingen. Vores mål er, at du får en den bedst mulige behandling og en god oplevelse af at være indlagt.

I afdelingen er der plads til 16 indlagte patienter. Der er tilknyttet hudlæger og sårlæger til sengeafdelingen. Sammen med sygeplejerskerne er de ansvarlige for dit behandlingsforløb under indlæggelsen.

I afdelingen er der 2 ansvarlige læger

•    overlæge Kirsten Salado-Rasmussen, hudlæge og

•    overlæge Klaus Kirketerp-Møller, sårlæge

samt en oversygeplejerske

•    Line Fog Nielsen

Når du ankommer

Når du møder til indlæggelse, vil du blive modtaget af en sygeplejerske. Sygeplejersken vil tildele dig en seng og vise dig til rette i afdelingen. Indenfor det første døgn vil sygeplejersken sammen med dig vurdere dine behov og lægge en plan for sygeplejen.

Hverdagen i afdelingen

Dagen starter omkring kl. 07.00 med, at sygeplejersken måler dit blodtryk, puls, temperatur og evt. dit blodsukker. Morgenmaden serveres i dagligstuen fra kl. 08.00

Fra morgenstunden vil sygeplejersken, sammen med dig, drøfte hvilke behov du har, hvilke planer der foreløbigt er lagt for dagen, og om der er noget særligt der skal tages op med lægen til stuegang.

Kl. 09.00 mødes læger og sygeplejersker til morgenkonference, hvor der lægges plan for dagens stuegang. Der er ikke nødvendigvis stuegang hver dag.

Ved stuegang vil lægen, og sædvanligvis også sygeplejersken, deltage. Vi anbefaler, at du skriver evt. spørgsmål ned. Ønsker du at have en pårørende med til stuegang, kan dette arrangeres. Tal med sygeplejersken om dette.

Tidligt i dit indlæggelsesforløb vil vi tale med dig om dine behov for hjælpemidler, hjemmehjælp og hjemmesygepleje ved udskrivelsen.

Er der behov for et møde med dig, dine pårørende og hjemmesygeplejen i forbindelse med udskrivelsen, vil sygeplejersken arrangere dette.

Mad og måltider

Under et sygdomsforløb har kroppen brug for ekstra energi og protein. Derfor er det vigtigt, at du spiser og drikker, selvom du oplever nedsat appetit. Kroppen har brug for proteiner til at bevare dine muskler og til at hele eventuelle sår. Måltiderne på hospitalet dækker ikke hele dit behov, hvorfor det er vigtigt at du også spiser mellemmåltider.

Sygeplejersken vil støtte dig i forhold til at opnå dit behov for mad og drikke samt præsentere dig for forskellige mellemmåltider.

Alle måltider serveres af personalet i dagligstuen, men du er velkommen til at tage maden med ind på din stue. Du må gerne selv tage drikkevarer fra vognen med saft og kaffe i dagligstuen. Du må også gerne selv benytte vandautomaten på gangen. Du bedes spritte dine hænder umiddelbart før, du tager drikkevarer.

Måltiderne serveres i følgende tidsrum:

•    Kl. 08.00-08.30 Morgenmad

•    Kl. 12.00-12.30 Frokost

•    Kl. 17.30-18.00 Aftensmad

Bevæg dig mest muligt

Du bliver hurtigere rask, hvis du er fysisk aktiv.

Når man er fysisk aktiv, er det med til at forebygge fx forstoppelse, tab af muskelmasse, tryksår, træthed, depression og blodpropper. Derfor anbefaler vi, at du bevæger dig så meget som muligt under indlæggelsen, indenfor de rammer, din behandling sætter.

Måltiderne er en god mulighed for at komme ud og bevæge sig på gangen. Derfor opfordrer vi alle til at komme i dagligstuen til måltiderne.

Appetitten øges når du er fysisk aktiv, og du får bedre gavn af den mad du spiser.

I afdelingen finder du en motionscykel og en step-maskine, du kan benytte. Vi anbefaler dig også at gå en tur ud i vores smukke have.

Vi opfordrer dig til at varetage så meget af din egen pleje og behandling som du kan, for at bibeholde dit funktionsniveau bedst muligt under indlæggelsen.

Hvis du har brug for fysisk hjælp, støtte eller vejledning under indlæggelsen, hjælper sygeplejersken med dette. Afdelingens fysioterapeuter kan hjælpe med genoptræning og anskaffelse af evt. hjælpemidler, som kørestol, rollatorer og krykkestokke.

Stop smitten!

Smitte sker oftest via hænder, så med rene hænder undgår du at blive smittet og smitte andre. Derfor beder vi dig om at spritte dine hænder jævnligt, når du færdes i sengeafdelingen, og før du tager drikkevarer eller andet fra vognen eller vandautomaten.

Håndsprit er det mest effektive til at fjerne bakterier og virus fra hænderne. Du skal dog vaske dine hænder efter toiletbesøg.

Tøj og sko

Du bedes medbringe indendørs fodtøj med skridsikre såler. Afdelingens fodterapeuter kan hjælpe med opbygning af særligt fodtøj i situationer, hvor det er nødvendigt for din behandling.

Vi tilbyder dig hospitalstøj under indlæggelsen, men du er også velkommen til at benytte dit eget tøj.

Ventetid

Der er mange ledige stunder, når man er indlagt, så det er en god ide at medbringe fx læsestof, håndarbejde, telefon, tablet eller PC. Der er gratis adgang til internettet.

Besøg

Besøgende er velkomne i dag- og aftentimerne. Hvis muligt bedes besøg foregå i dagligstuen af hensyn til medpatienter på stuen. Under måltider, bedes der være plads til de indlagte patienter i dagligstuen.

Pårørende kan købe mad og drikke i kiosken i bygning 60.

Værdigenstande

Du har selv ansvar for medbragte værdigenstande. Du har mulighed for at låse dine ting inde i et skab på din stue. Vi anbefaler, at du bærer nøglen på dig.

Religion

Har du særlige religiøse eller kulturelle hensyn, vil afdelingen så vidt det er muligt være behjælpelige. Ønsker du eller dine pårørende at tale med hospitalspræsten, kan du eller personalet kontakte hospitalspræst Birgitte Bjørn Stimpel Tlf. nr. 29 10 27 97 (mandag fri).

Rygning, alkohol og euforiserende stoffer

Det er ikke tilladt at ryge, indtage alkohol eller bruge euforiserende stoffer i afdelingen. E-cigaretter er heller ikke tilladt. Overtrædelse af dette forbud vil medføre udskrivelse.

Hvis du ønsker hjælp til rygestop, alkoholafvænning eller afvænning af et stofmisbrug, kan vi tilbyde behandling med nikotinplaster, antabus eller metadon.

Transport til afdelingen

Som udgangspunkt skal du selv arrangere og betale for transport til og fra hospitalet. I enkelte tilfælde kan du få hjælp til at dække udgifterne eller få kørsel frem og/eller tilbage. Dette er en lægelig vurdering. Hvis du har privat falck-abonnement vil vi anbefale, at du benytter dette, da ventetiden er kortere.

Patientrettigheder og vejledning

Når du er indlagt, vil afdelingens personale normalt være de nærmeste til at vejlede og besvare dine spørgsmål. Er der problemer, som du ikke kan løse sammen med personalet, kan du henvende dig til hospitalets patientvejleder Marion Lykkegaard Rasmussen. Du kan også henvende dig efter udskrivelsen. Marion har kontor i opgang 20C. Tlf.nr. er 38 66 66 32.

Du kan også finde oplysninger om dine rettigheder som patient på hospitalets hjemmeside.

Kiosk og café

Findes i bygning 60. Åbningstider:

•    Mandag - torsdag: 08.00 - 19.00

•    Fredag: 08.00 - 18.00

•    Lørdag - søndag: 11.00 - 16.00

•    Helligdage: Lukket

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden