Gå til hovedindhold

Udspænding og stimulering af kinder

Øvelser til udspænding og stimulering af kinder

 

Udspænding og stimulering af kinder

Når den ene side af ansigtet er lammet, kan man opleve, at den raske side af ansigtet bliver overaktivt og anspændt. Dette kan afhjælpes med udspænding. Ligeledes er det relevant at lave stimulering af den lammede kind, mhp. at øge muskelspændingen i kinden.

Generelle retningslinjer:

  • Udspænding og stimulering udføres i en behagelig og afslappet stilling
  • Start med at udspænde den raske side af ansigtet. Efterfølgende stimuleres den lammede side af ansigtet
  • Hvis muligt: Brug højre hånd til at udspænde/stimulere venstre kind. Brug venstre hånd til at udspænde/stimulere højre kind
  • Udfør udspænding og stimulering i et roligt tempo
  • Medfører udspænding eller stimulering smerter eller ubehag, bør du stoppe

Udspænding af den raske side af ansigtet:

  • Grib om kinden ved at placere tommelfingeren på indersiden af kinden (inde i munden) og pegefingeren på ydersiden af kinden så tommelfinger og pegefinger sammen holder fast om kinden
  • Bevæg tommel- og pegefinger i zigzag-bevægelser i tre linjer fra bagest i kinden og frem mod munden, som vist på tegningen nedenfor. Udfør zigzag-bevægelserne i én linje af gangen

Stimulering af den lammede side af ansigtet:

  • Grib om kinden ved at placere tommelfingeren på indersiden af kinden (inde i munden) og pegefingeren på ydersiden af kinden så tommelfinger og pegefinger sammen holder fast om kinden
  • Udspænd kinden ved at trække i kinden i lige linjer som vist på tegningen nedenfor
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden