Information til eksterne brugere
Din underviser: Afbud/Spørgsmål:
_______________________ _______________________
Praktiske oplysninger
Du skal møde 15 min før din behandling, så du har tid til at klæde om og bade.
Du behøver ikke at kunne svømme for at følge behandlingen i bassinet.
Ved normale forløb tilbydes 10 behandlinger, to gange ugentligt.
Hver behandling varer ca. 30 minutter.
Du sørger selv for:
- rent badetøj
- håndklæde
- evt. badehætte
Inden din behandling i bassinet, skal du:
- gå på toilettet før brusebadet (træning i bassin fremmer urinproduktionen)
- fjerne alle dine smykker, make-up og evt. plaster
- bruge badesko, hvis du har svamp eller fodvorter
- tage et grundigt brusebad i omklædningsrummet
- følg anvisningen for hygiejne i bruserummet
- vaske dit hår i shampoo eller tage badehætte på
- vaske dit skæg i shampoo
- skylle sæberester grundigt af
Du må ikke bruge bassinet, hvis du har:
- ufrivillig vandladning eller afføring (inkontinens)
- svamp og fodvorter som ikke er under lægebehandling
- infektioner såsom forkølelse, ondt i halsen, ørebetændelse eller feber
- væskende eller ulægte sår, sårskorper samt skællende eksem
- for højt eller for lavt blodtryk som ikke er velreguleret
- visse hjerte- og lungesygdomme
- graviditet med blødning
- opkast eller diarré
- problemer med kolostomiposer
- en depotplaster på huden (disse skal tages af)
Efter bassinbehandlingen
Vask dig grundigt med sæbe, skyl sæbe og klor grundigt af og smør dig godt ind med en fed creme for at modvirke udtørring af huden.
Afbud
Er du forhindret i at komme til din behandling, skal du melde afbud på nummeret på side 1.
Om bassinet
Frederiksberg Hospitals varmtvandsbassin er et træningsbassin, hvortil der er knyttet sygehjælpere og fysioterapeuter. Bassinet har 2 dybder (120 cm og 160 cm). Vandet er ca. 33° C varmt.
HVIS DU HAR HJERTEPROBLEMER, SKAL DU RÅDFØR DIG MED DIN EGEN LÆGE, INDEN DU TILMELDER DIG