Gå til hovedindhold

Toctino, tabletbehandling ved håndeksem

Denne pjece er til dig, der lider af svær håndeksem. Her kan du læse om behandlingen med Toctino.

Hvad er Toctino?

Toctino er kapsler, der bruges til behandling af svær kronisk håndeksem. Indholdsstoffet i Toctino er alitretinoin

Hvordan anvendes Toctino?

Toctino findes i kaspler på 10 og 30 mg. Du skal tage én kapsel om dagen. Kapslen skal tages i forbindelse med et måltid og sluges hel. Lægen ordinerer den dosis, der passer til dig.

Hvis du glemmer at tage en dosis, så skal du IKKE tages dobbeltdosis næste dag.

Behandlingstiden er 12-24 uger afhængig af, hvordan din eksem forbedres.

Hvornår kan du bruge Toctino?

Du må ikke tage Toctino, hvis du:

  • Er gravid
  • Ammer
  • Tager tetracyklin
  • Hvis du tager tilskud af A-vitamin ud over det almindelige, der findes i en vitaminpille
  • Hvis du har alvorlig lever- eller nyresygdom, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol (fedtstoffer) i blodet, skal du oplyse det til lægen. 

Er du kvinde i den fødedygtige alder?

Toctino kan give fosterskade!

Husk at:

  • Du må ikke blive gravid under behandlingen med Toctino.
  • Du skal tages graviditetstest før behandlingsstart, hver måned under og fem uger efter, at du er stoppet behandlingen.
  • Du skal bruge to typer præventation fra en måned før behandlingsstart, under hele behandlingen og en måned efter. 
    Vi anbefaler både fx p-piller og fx kondom for at opnår bedst mulige beskyttelse.
  • Du skal bruge prævention, selvom du ikke har menstruation.
  • Hvis du bliver gravid under eller 1 måned efter afsluttet behandling, skal du omgående stoppe med medicinen og opsøge din læge med henblik på abort.

Recept og støtte

Spørg lægen om muligheden for individuelt tilskud og kronikertilskud. Toctino skal ordineres af en hudlæge.

Hvornår skal der tjekkes med blodprøver?

Før du starter med behandling, skal du have taget blodprøver (kolesterol og triglycerider). Kvinder, i den fødedygtige alder, skal have taget blodprøver hver måned, andre patienter hver 2-3 måned. 

Hvilke bivirkninger kan forekomme?

Som ved alle andre lægemidler kan Toctino give bivirkninger. Den hyppigste er hovedpine og øgede fedtstoffer i blodet. Hvis du oplever andre bivirkninger, skal du kontakte din hudlæge. Du bør læse indlægssedlen, før du starter behandling med Toctino.

Andet du skal være opmærksom på!

Under og en måned efter behandlingen er afsluttet, må du ikke være bloddonor.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden