Synkeproblemer - mad og drikke

Information og kostråd til synke- og spiseproblemer (dysfagi).

Om pjecen

Formålet med denne pjece er at give dig og dine pårørende information om synke- og spiseproblemer - også kaldet dysfagi.

Vi ønsker, at du skal forstå baggrunden for vores undersøgelser og anbefalinger. Vi vil også gerne informere dig og dine pårørende om, hvad I kan gøre for at medvirke til, at du får det bedre.

Det er vigtigt, at du følger vejledningen

Det er vigtigt, at du og dine pårørende følger ergoterapeutens vejledninger i forhold til mad og væske. Sådan er du med til at skabe de bedste muligheder for din bedring.
Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen og/eller ergoterapeuten, hvis du har spørgsmål.

Årsager til synke- og spiseproblemer

At tygge og synke vores mad er en meget kompliceret proces, som vi normalt ikke tænker over. Vi bruger 28 muskler og 7 hjernenerver for at synke en mundfuld mad. Hvis samarbejdet mellem disse muskler og nerver bliver forstyrret, opstår der problemer med at synke. Der kan være forskellige årsager til synke- og spiseproblemer. Ofte skyldes det en skade i de dele af hjernen, der styrer evnen til at tygge og synke. Synke- og spiseproblemer kan også skyldes skader eller forandringer i muskler og/eller nerver, der medvirker i synkefunktionen.

Hvorfor er fejlsynkning farligt?

Ved fejlsynkning forstås, at der er risiko for at få mad eller væske ned i luftrøret og ned i lungerne. Kommer maden eller væsken i luftrøret og i lungerne – i den ”gale hals”, kan det give en lungebetændelse. Det kan undgås ved at tilpasse konsistensen af mad og drikke så den netop passer til din evne til at tygge og synke.

Mulige tegn på dysfagi

  • Tendens til at savle
  • Synker sjældent og/eller med problemer
  • Hoster eller rømmer sig under måltider
  • ”Raller” eller har ”våd” stemme
  • Brug for hjælp til at spise og drikke
  • Problemer med at koordinere vejrtrækningen mens man spiser
  • Fejlsynkning dvs. maden kommer i ”den gale hals”
  • Lungebetændelse forårsaget af fejlsynkning (aspirationspneumoni)
  • Svært ved at holde hovedet opret under spisningen

Vær opmærksom

Det er vigtigt, at du og dine pårørende er opmærksomme på, om du har vanskeligt ved at spise og drikke. Og især, at du ikke spiser mad eller drikker væske, der kan give yderligere problemer.

Særlig kost på hospitalet

Har du dysfagi, tilbydes du kost med tilpasset konsistens under din indlæggelse. På Bispebjerg Hospital, kan der bestilles kost med fire forskellige konsistenser.

Flydende kost

Flydende kost er suppe og væsker der enten er tynde eller kan fortykkes til en passende konsistens.

Eksempler på flydende kost:

  • Legerede supper
  • Koldskål
  • Frugtgrød uden klumper
  • Yoghurt uden frugtstykker, ymer, A38

Gratin kost

Gratin kost er tilberedt af purerede madvarer, så alle dele af måltidet har en ensartet konsistens. Gratin kost tilbydes hvis du kan synke mad, men har risiko for fejlsynkning. Gratin kost kan nemt formes i munden til en masse, der kan synkes uden du behøver at tygge. Gratin kost skal være helt uden klumper, pynt, nødder og lignende.

Eksempler på gratin kost:

  • Øllebrød
  • Chokolademousse
  • Fromage
  • Pureret kød, fisk eller fjerkræ
  • Mad bagt som gratin eller paté
  • Kartoffelmos med sovs
  • Gelerugbrød
  • Grønsagspuré
  • Pureret frugt og frugtgrød
  • Yoghurt uden frugtstykker
  • Is

Blød kost

Blød kost er mad, der er let at tygge. Det er nødvendigt at du kan tygge og bevæge tungen for at blød kost kan formes i munden til en masse, du kan synke. Blød kost må ikke indeholde hårde kerner, nødder, skind, skorper eller pynt, som f.eks. ristede løg på pålæg og baconstykker på røræg.

Eksempler på blød kost:

  • Franskbrød uden kerner og skorper
  • Rugbrød uden kerner og skorper
  • Banan
  • Kogt kartoffel uden skind
  • Leverpostej
  • Frikadeller og millionbøf
  • Tunmousse
  • Avocado
  • Smøreost/hytteost
  • Blødkogte grøntsager
  • Let stegt eller dampet fars- eller fiskeret
  • Æg og ægge retter som omelet eller æggekage

Normal kost

Normal kost tilbydes, når din evne til at tygge og synke er normal, og der er ingen begrænsninger er i forhold til kostens konsistens. Det betyder, at måltidet kan være sammensat af flere konsistenser.

Eksempler på normal kost:

  • Suppe med kødboller og grøntsager
  • Brød med kerner og skorper
  • Spege- og rullepølse
  • Koteletter og kyllingefilet
  • Yoghurt med müsli


Væskens konsistens

Har du synke- og spiseproblemer kan du have svært ved at drikke tynde væsker, fordi en tyndvæske er svær at kontrollere i munden og derfor nemt ender i luftvejene.

Væsker kan tilpasses, så de har den rette konsistens. Tykkere væsker, som flyder langsommere, kan være lettere at styre og synke.


Tyktflydende væske

Væsker kan gøres tykkere ved at bruge fortykningsmiddel. Fortykningsmiddelet er et pulver, som fungerer som jævning. Næsten alle væsker og typer af drikke kan fortykkes med fortykningsmiddel og på den måde tilpasses den enkeltes behov.

Fortykningsmidlet kan anvendes i både kolde og varme drikke. Drikke med kulsyre, som sodavand, øl og danskvand kan være svære at fortykke, så disse bør undgås. Vær opmærksom på hvordan fortykningsmidlet skal blandes i, da dette kan variere alt efter producent.

Eksempler på væsker der kan fortykkes:

  • Saftevand
  • Vand
  • Mælk
  • Te
  • Kaffe
  • Koldskål
  • Kakaomælk

Hjælpemidler til at drikke

Hvis du har synkeproblemer er det vigtigt, at du ikke bruger tudkop eller sugerør, da det er svært at styre hastigheden og mængden af væsken, der kommer ind i munden. Mund og svælg er ikke parat til at modtage væsken, og derfor er der stor risiko for at få væsken i den gale hals.

Synke- og spiseproblemer og indtag af medicin

Har du synke- og spiseproblemer, kan det være vanskeligt for dig at indtage eventuel medicin. De fleste piller kan knuses og indtages sammen med gratin kost, hvilket gør dem lettere at synke. Små og halverede piller kan ligeledes indtages sammen med gratin kost eller fortykkede væsker.

Indtag af hele piller, kræver en normal evne til at synke.

Du skal desuden være opmærksom på konsistensen af flydende medicin. På samme måde som med væsker, kan det være nødvendigt at fortykke dette.

Ergoterapeutens vurdering

Er der mistanke om og/eller tegn på, at du har synke- og spiseproblemer vil en ergoterapeut undersøge dig og vurdere, hvilken type mad og drikke der er bedst for dig.

Ergoterapeuten viderebringer informationer til personalet omkring:

  • Hvilken konsistens du anbefales
  • Din siddestilling
  • Dit behov for personstøtte og hjælpemidler
  • Hvordan du bedst tager din medicin
  • Behov for hjælp til mundpleje
  • Betydningen af din vågenhed

Sonde

Formålet med sonden er at sikre, at du får tilstrækkelig mad og væske. Dette kan være tilfældet, hvis du gennem kortere eller længere tid ikke er i stand til at spise og drikke på grund af risikoen for, at du fejlsynker eller ikke kan spise og drikke nok.

I de tilfælde, hvor du har en sonde, men stadig spiser og drikker i den udstrækning du kan og har lyst til, planlægges og aftales det med en ergoterapeut hvilke konsistenser og mængder, du kan indtage.

Der findes to forskellige sonder og det er lægen, der tager stilling til, hvilken slags sonde, der er bedst for dig.

Redaktør