Øvelserne må kun udføres efter vejledning af en fysioterapeut. 

Information, vejledning og en beskrivelse af den fysioterapeutiske behandling.

HVAD ER LYMFØDEM?

Formålet med denne pjece er at give dig en forståelse af, hvad et lymfødem er, hvordan det kan behandles, og hvad du selv kan gøre for at mindske generne.

Lymfødem er en ophobning af proteinrig væske i vævet. Det kan være medfødt (primært lymfødem), fx et sparsomt udviklet lymfekarsystem eller at der er for få lymfeknuder. Det kan også opstå som følge af en skade på lymfesystemet (sekundært lymfødem). En skade på lymfesystemet kan opstå efter operation med fjernelse af lymfeknuder, ved stråleterapi, traumer eller sygdom.

Vi har lymfevæske alle steder i kroppen, derfor kan lymfødem opstå alle steder. Er man fx opereret i underliv eller lyske, vil hævelsen ses i ben og/eller underliv og mave. Er man opereret i brystet og i armhulen, ses hævelsen i arm, hånd, omkring armhulen eller på overkroppen.
Lymfødem er en kronisk tilstand.

Symptomer kan være:

• hævelse
• uro
• spændingsfornemmelse
• tyngdefornemmelse
• og i nogle tilfælde smerter

I langt de fleste tilfælde tilpasser lymfesystemet sig de nye forhold i kroppen. Hos nogle ses lymfødemet kort efter operation og/eller stråleterapi, mens det hos andre dukker op flere år senere.

Mange oplever en forbigående hævelse i forbindelse med operation og kemoterapi. Dette må ikke forveksles med et lymfødem.

LYMFØDEM INDDELES I 5 STADIER

Stadie 0: Lymfesystemet tilpasser sig. Ingen synlig hævelse. Der kan være spændings- og tyngdefornemmelse.

Stadie 1: Lymfesystemet er belastet og en proteinrig blød hævelse opstår i løbet af dagen.
Hævelsen aftager over natten, eller hvis den hævede arm eller ben ligger højt. Der kan sættes mærker i huden.

Stadie 2a: Hævelsen er konstant tilstede, der dannes bindevæv og vævet føles stadig blødt. Hævelsen mindskes kun lidt eller ikke over natten.

Stadie 2b: Hævelsen er konstant tilstede, og vævet føles hårdt pga. udtalt bindevævsdannelse. Hævelsen mindskes ikke om natten.

Stadie 3: Hævelsen er voldsom og huden er hård og fortykket. Der kan være folder og revner i huden.

LYMFESYSTEMETS ANATOMI OG FUNKTION

I kroppen har vi kredsløbet med hjerte, arterier og vener. Hjertet pumper blodet ud i kroppen gennem arterierne. Arterieforgreningerne fører det iltede og næringsfyldte blod ud til organer og væv i kroppen. I cellerne forbrændes næringsstofferne, og det ilt- og næringsfattige blod føres tilbage gennem venerne til lunger og hjerte for igen at blive iltet og recirkuleret. Dette kaldes det lukkede system. Ved hvert pulsslag presses væske fra blodbanen ud i vævet. Denne væske bliver transporteret tilbage til hjertet gennem venerne og lymfekarrene. Venevæggen er gennemtrængelig for vand og salte, hvorimod lymfesystemet er gennemtrængelig for vand og store molekyler (affaldsstoffer). Venerne og lymfesystemet supplerer hinanden i at transportere væsken fra vævet tilbage til kredsløbet.

Lymfesystemet er et envejssystem, som starter ude i hud og underhud som små fingerformede kar (lymfekapillærer), der samler sig i større og større kar, som til sidst tømmer sig i de store vener ved halsen. Inden lymfen løber ind i de store vener har den været forbi flere lymfeknudestationer. I lymfeknuderne bliver lymfen renset, koncentreret og tilført immunstoffer. Affaldsstofferne og det overskydende væske løber til nyrerne, hvorfra det udskilles med urinen.

Vi har 500 - 800 lymfeknuder i kroppen, der er stor variation mennesker imellem. Nogle har færre og måske lidt større lymfeknuder, mens andre har flere og mindre. Lymfeknuderne ligger i armhule-, og lyskeregionerne, omkring de centrale luftveje, og de fleste ligger omkring mave/tarm systemet. Immunstofferne sikrer, at vi ikke bliver syge af urenheder vi får ned i lungerne ved indånding eller gennem det vi spiser.

Når man har fået fjernet lymfeknuder ved operation eller fået ødelagt lymfeknuder ved stråleterapi, er der risiko for, at lymfesystemet bliver langsommere. Dette betyder at systemet ikke kan nå at optage og transportere væsken hurtigt nok. Det er det, der ses som hævelse i vævet, og som kaldes et lymfødem.

Lymfesystemet er en del af immunforsvaret: Lymfeknudernes opgave er at ”filtrere” de stoffer fra, som ikke bør komme videre ind i kroppen. Når lymfeknuder fjernes, vil lymfen søge nye veje til andre lymfeknuder. Det betyder, at hvis der er fjernet lymfeknuder i fx armhulen, vil bakterier,
der kommer ind igennem et sår i huden på hånden, komme længere ind i kroppen, før disse bakterier stoppes. Det kan øge risikoen for infektion. Se mere under hudpleje.

Jo mere vi er i aktivitet, jo mere blod pumpes rundt, og jo større krav stiller vi til lymfesystemet. Hvis vi er helt i ro pumpes mindre blod rundt, og lymfeflowet bliver nedsat. Derfor er det vigtigt at finde en balance mellem aktivitet og ro.

BEHANDLING

Behandling af lymfødem består af flere ting, der skal supplere hinanden for at opnå det bedste resultat:

• hudpleje
• lymfedrænage
• bandagering/kompressionshjælpemiddel
• fysisk aktivitet

Behandlingen kan deles op i to:

1) den intensive behandling
2) den vedligeholdende selvbehandling

Under den intensive behandling er formålet at reducere lymfødemet så meget som muligt. Dette gøres ved hjælp af manuel lymfedrænage og bandagering.

Når ikke kan reduceres yderligere,
tages der mål til et kompressionshjælpemiddel.

Dette kompressionshjælpemiddel fungerer nu sammen med fortsat god hud pleje og selvdrænage som den vedligeholdende selvbehandling fremover. Det er derfor vigtigt altid at have et kompressionshjælpemiddel, der passer optimalt for at vedligeholde det resultat, der er opnået under den intensive behandling.

HUDPLEJE

God hudpleje er et vigtigt element i behandlingen af lymfødem, både under den intensive behandling og under den vedligeholdende selvbehandling. Når man har lymfødem, gør hævelsen at hudens porre bliver udvidet, hvorved risikoen for infektion øges. Huden må ikke være tør og skællende, da det giver adgang for bakterier. Den skal være hel og smidig, så den kan fungere som et stærkt værn mod udefrakommende bakterier.

Man skal være opmærksom på:

• svamp
• eksem
• rifter
• insektstik
• revner

Ovennævnte kan være indgangsporte for bakterier.

Hvis uheldet er ude, og der er gået hul på huden, så sørg for at rense det grundigt med klorhexidin eller anden desinfektionsmiddel (der kan købes på apoteket). Forværres lymfødemet samtidig med udvikling af et velafgrænset rødligt udslæt og evt. feber, skal du straks søge læge eller vagtlæge. Der kan være tale om Rosen (Erysipelas), som er en akut infektion i huden forårsaget af streptokokker. Infektionen skal behandles med antibiotika. Rosen ødelægger lymfekarrene og dermed tilbageløbet. Ved gentagne Rosen tilfælde kan det være en god idé at vaske huden med Hibiscrub/Mediskrub (kan købes på apoteket) 3 x ugentligt for at fjerne
bakterier på huden og derved mindske risikoen for infektion.

Plej altid huden med parfumefri fugtighedscreme og sæbe med pH-værdi på ca. 5.

Huden bør altid smøres ind til natten, hvor kompressionsstrømpe/-ærme ikke benyttes, da cremen kan skade ærmet/strømpen.

Hold øje med dit lymfødem. Lær det at kende.

LYMFEDRÆNAGE

Lymfedrænage er en meget blid form for ”massage”, hvor formålet er at stimulere lymfesystemet til at arbejde mere. På den måde kan resten af kroppens lymfesystem hjælpe med at drænere området med lymfødem. Lymfedrænage består af blide retningsbestemte cirkelbevægelser og faste strygninger. Specialuddannede fysioterapeuter kan udføre denne drænage, og du vil blive instrueret i selvdrænage i forbindelse med din behandling.

KOMPRESSION

Kompression er en vigtig del af behandlingen. Den skal sikre, at væsken ikke ophobes i vævet. Der findes flere forskellige former for kompression alt efter lymfødemets beskaffenhed.Under den intensive behandling vil kompressionen bestå af bandagering. Der lægges en ny bandage på efter hver behandling, og denne skal forblive på mellem behandlingerne.

I slutningen af behandlingsforløbet vil der blive taget mål til et varigt kompressionshjælpemiddel (fx ærme, handske eller strømpe), der som udgangspunkt skal anvendes i alle døgnets vågne timer. Er der tale om et ikke-behandlingskrævende lymfødem, kan et kompressionshjælpemiddel
være en god idé, når du skal lave hårdere fysiske aktiviteter for ikke at provokere lymfesystemet. Denne vurdering foretages i samråd med din lymfødemterapeut. Kommunen bevilliger kompressionshjælpemidler efter Servicelovens § 112, da lymfødem er en kronisk varig lidelse.

BEHANDLINGSFORLØB

Varigheden af lymfødembehandlingen afhænger af, hvilket stadie lymfødemet er i, hvor lymfødemet sidder, og hvordan det reagerer på behandlingen. Det er lymfødemterapeuten der i samråd med dig, vurderer, hvor længe behandlingen skal fortsætte. Behandlingen begynder med et intensivt forløb, hvor du skal være indstillet på at møde flere gange ugentligt i Fysioterapien på hospitalet. Dette står på i ca.1-3 uger. Herefter fortsætter behandlingen med mindre interval indtil du modtager kompressionshjælpemidlet. Selve behandlingen varer almindeligvis 1-2 timer afhængigt af behandlingsområdets størrelse. Så vidt det er muligt, indkalder vi til behandlingen i god tid, så du har mulighed for at planlægge din hverdag, mens du går til lymfødembehandling. Efter endt behandling vil du blive tilbudt en kontroltid ca. et halvt år efter.

PLANLÆG DIN HVERDAG UNDER BEHANDLINGEN

Bandagerne skal forblive på frem til næste behandling. Det kan gøre det besværligt at bade og udføre visse dagligdags aktiviteter. Der vil i nogle situationer være mulighed for at bade på hospitalet inden den daglige behandling. Dette aftales med din fysioterapeut ved opstart.
For at opnå bedst muligt resultat af behandlingen er det vigtigt, at du bevæger dig, som du plejer. Gå gerne en tur. Vær opmærksom på, at du kan have svært ved at bruge det bandagerede område, og alt efter erhverv kan det være nødvendigt at være helt eller delvist sygemeldt under behandlingen.

VARIGT KOMPRESSIONSHJÆLPEMIDDEL

Allerede inden behandlingen begynder, hjælper vi dig med at søge din kommune om bevilling af et varigt kompressionshjælpemiddel (fx strømpe, handske, ærme), som du skal benytte, når behandlingen er færdig. Når du modtager bevillingen fra kommunen, er det vigtigt, at du ikke går ud og får taget mål til hjælpemidlet med det samme. Sker dette før behandlingen er afsluttet, er det meget sandsynligt, at hjælpemidlet vil være for stort.

HVAD KAN DU SELV GØRE, NÅR DU HAR LYMFØDEM

Det er meget vigtigt, at du følger lymfødemterapeutens instruktioner og råd for at mindske dit lymfødem mest muligt og undgå yderligere forværring. Samtidig skal du leve, som du plejer og lære dit lymfødem at kende.

Kompressionshjælpemidler:

Efter endt behandling skal du som udgangspunkt benytte kompressionsstrømpe/-ærme, fra du står op om morgenen til du går i seng om aftenen for at vedligeholde resultatet af behandlingen. Det er vigtigt, at kompressionshjælpemidlet er godt tilpasset, og at det sidder korrekt.
Følg vaskeanvisningen for at passe på det. 

Det er vigtigt, at forny kompressionshjælpemidlerne én gang årligt. Du skal selv kontakte kommunen for at få en ny bevilling, medmindre du har en løbende bevilling. Der skal foreligge en ny bevilling, før ny måltagning hos bandagist.

Kost og motion:

Motion er vigtigt og nyttigt, da muskelaktivitet i kombination med brugen af kompressionsstrømper/-ærme stimulerer lymfesystemets aktivitet.

Er du i tvivl om, hvilke aktiviteter du må give dig i kast med, så spørg din lymfødemterapeut. Det er påvist, at svømning og stavgang kan have en gavnlig effekt.

Udfør dagligt selvdrænage, som du bliver instrueret i af din lymfødemterapeut, da det stimulerer aktiviteten i lymfesystemet.

GODE RÅD: Lev livet som du plejer

1) Brug sæbe og fugtighedscreme uden parfume og med en pH-værdi omkring 5

2) Brug din kompressionsstrømpe dagligt, fra du står op til du går i seng. Vær opmærksom på at strømpen sidder korrekt. Følg vaskeanvisningen og forny strømpen i tide.

3) Undgå overophedning af huden ved solbadning, solarium, sauna og varmt bad.

4) Undgå så vidt muligt blodprøvetagning, måling af blodtryk og akupunktur i området, hvor der er lymfødem.

5) Undgå rifter og insektbid på huden i området med lymfødem. Anvend fx arbejdshandsker ved havearbejde. Vær opmærksom på svamp, eksem eller sår, som kan være indgangsport for bakterier.

6) Undgå forstuvninger, forvridninger og indre blødninger, der kan give betændelsesreaktioner, som kan fremkalde eller forværre lymfødemet.

7) Hold øje med lymfødemet. Lær det at kende. Forværres det med rødligt udslæt og får du høj feber, skal du straks søge læge og gøre opmærksom på, at du har lymfødem. Det kan være Rosen (Erysipelas).

8) Pas på din vægt. Overvægt forværrer lymfødemet, da fedt binder vand. Skær ned på brugen af salt. Indtagelse af alkohol kan også forværre lymfødemet.

9) Anbring armen/benet med lymfødem højt ved hvile. Undgå over anstrengelse ved fx at bære tunge ting. Undgå at stå for længe på et ben med lymfødem. Ensidigt gentaget arbejde kan også forværre
lymfødemet.

10) Motion er fortsat vigtig og nyttig. Er du i tvivl om, hvilke aktivite ter du må give dig i kast med, så spørg din fysioterapeut eller læge.

11) Undgå ting der strammer, fx smalle BH-stropper, ure, ringe eller for stramme bukser. Det kan hindre lymfetransporten.