Sammenfald I Ryggen

Information om kompressionsbrud og tips og øvelser til aflastning.

Sammenfald i ryghvirvler kaldes også kompressionsbrud og er en meget almindelig tilstand blandt ældre og personer med knogleskørhed (osteoporose).

Knogleskørhed er en knoglesygdom, hvor knoglemassen og knoglestyrken er reduceret. Det betyder, at knoglen bliver mere porøs. Dermed er der større risiko for at få et brud. Ofte sker knoglebruddene i ryghvirvler, håndled, overarm eller lårbenshals.

Når der er et kompressionsbrud på en ryghvirvel, betyder det, at ryghvirvlen trykkes sammen, se billede nedefor. Ryghvirvlen heler af sig selv i løbet af 1-2 måneder. Ryghvirvlen bliver ikke gendannet, som den så ud før sammenfaldet, men vil ofte blive mere kileformet.

Illustration af ryggen
Knoglebrud i ryghvivel

Smerter

Det er almindeligt, at du føler smerter omkring sammenfaldet, og at de kan være stærke. De akutte smerter aftager ofte af sig selv i løbet af 1-2 måneder.

For at du kan komme i gang med at bevæge dig efter et sammenfald i ryggen, er det vigtigt, at du får hjælp til at lindre smerterne. Derfor vil plejepersonale og læger fra starten af din indlæggelse have fokus på at finde den smertestillende medicin, som virker bedst på dine smerter.

Bevæg dig efter sammenfald i ryggen

Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig igen og være aktiv, også selv om det kræver ekstra smertestillende medicin.

Fysisk inaktivitet medfører at knogler og muskler mister styrke, og balancen bliver dårligere. Det øger risikoen for nye brud.

Du skal ikke være bange for at bevæge dig! Fysisk aktivitet styrker dine knogler og muskler, og bedrer din balance, hvilket kan mindske risikoen for nye brud og fald.

Vi anbefaler, at du kommer op at sidde og gå i forbindelse med måltider og toiletbesøg. Samtidig er det vigtigt også at respektere træthed og smerter. Hold derfor hyppige hvilepauser i starten. Du kan have fordel af at komme ned at ligge ind i mellem.

Efterhånden som dine smerter aftager, er det vigtigt, at du gradvist bevæger dig mere, og genoptager dine daglige aktiviteter.  Det styrker din krop at lave fysisk aktivitet, hvor du bærer din egen vægt, fx gåture, trappegang, småindkøb, gymnastik m.m. 

Når du er indlagt vil genoptræningen fokusere på at gøre dig mobil, så du selv kan komme i og ud af sengen og evt. færdes med et gangredskab. Derudover vil du blive instrueret i øvelser, der kan optimere din holdning, styrke dine ben og bedre din balance.

Vi anbefaler, at du efter udskrivelsen fortsætter træningen i din kommune. Fysioterapeuten eller lægen sørger for, at du får en genoptræningsplan.

Gode bevægemønstre

Spænd op i dit muskelkorset og bækkenbund for at stabilisere ryggen og mindske smerter, når du bevæger dig.

Muskelkorsettet spændes ved trække maven lidt ind - som man gør, når man skal trække et par lidt for stramme bukser på.

Bækkenbunden spændes - som man gør, når man fx skal holde på en prut.

  • Ret dig op når du sidder, går eller står
  • Bøj i benene og hold ryggen ret når du skal samle ting op fra gulvet
  • Belast ryggen symmetrisk, bær fx en pose i hver hånd

Tips hvis du skal løfte:

  • Start med lette ting
  • Løft symmetrisk
  • Hold genstanden tæt ind til kroppen
  • Brug dine ben (bøj benene, ikke ryggen)

Husk, det må ikke gøre ondt.

Forebyg fald

For at mindske risikoen for fald i hjemmet anbefaler vi, at du bruger fastsiddende og skridsikkert fodtøj, og at du har gode lysforhold, når du fx skal på toilet om natten. Herudover kan det være en god ide at sikre frie gangarealer uden fx løse tæpper og ledninger.

Tips og øvelser

På de næste sider får du tips til, hvordan du kommer i og ud af sengen, og rejser dig fra en stol samt gode hvilestillinger. Du kan også se nogle øvelser, der er gode for dig.

Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut.

Tips til at komme ud af sengen:

  • Spænd op i dit muskelkorset og bækkenbunden (se forklaring på side 2), og bøj herefter benene
  • Rul om på siden uden at vridde i ryggen
  • Sving benene ud over sengekanten, og skub fra med armene til du er kommet helt op at sidde
  • Gør det i omvendt rækkefølge, når du lægger dig i sengen

Tips til når du skal rejse dig fra en stol:

  • Spænd op i dit muskelkorset og bækkenbunden
  • Ryk dig frem på sædet
  • Bøj kroppen lidt fremover med ret ryg – stød fra med begge hænder og kom op

Tips til hvilestillinger:

Når du hviler, er det vigtigt, at du finder en god stilling, som er så smertefri som muligt.

Liggende stilling vil ofte være mere aflastende for din ryg end siddende stilling.

  • Når du ligger på ryggen, kan du evt. lægge en pude under knæene
  • Når du ligger på siden, kan du lægge en pude mellem knæene, så du ikke kommer til at vride i ryggen

Træningsøvelser

☐ 1: Øvelse for muskelkorsettet

  • Lig på ryggen
  • Spænd op i dit muskelkorset og bækkenbund (se forklaring side 2)
  • Hold spændingen i 5 sekunder og giv langsomt slip igen

Gentag øvelsen _____ gange

☐ 2: Øvelse for at bedre din holdning

  • Stå op
  • Ret dig op (forestil dig, at nogen hiver dig op ved håret)
  • Hold stillingen i 30 sekunder

Gentag øvelsen _____ gange

☐ 3: Øvelse for rygmusklerne

  • Sid på en stol
  • Ret ryggen, så du kommer fri af ryglænet
  • Spænd dit muskelkorset og bækkenbund
  • Lav svømmetag med begge arme, dvs. stræk armene frem og dernæst før dem ud til siden som en svømmebevægelse. 

Gentag øvelsen _____ gange

 

☐ 4: Øvelse for benmuskler og balance

  • Stå op, støt dig til et bord eller andet stabilt.
  • Ret ryggen og spænd dit muskelkorset og bækkenbund
  • Kom op på tæer, og dernæst ned på flad fod igen
  • Bøj ned i knæ, og kom op igen

Gentag øvelsen _____ gange

☐ 5: Øvelse for benmuskler

  • Sid på en stol med armlæn, ryk dig frem i sædet
  • Spænd op i dit muskelkorset og bækkenbund
  • Læn dig frem med ret ryg
  • Stem fra med begge arme på armlænene 
  • Kom helt op at stå, og find balancen
  • Sæt dig forsigtigt og kontrolleret ned igen ved at holde igen på armlænene

Gentag øvelsen _____ gange

Redaktør