PEP over trachealkanyle (Regionalt)

Til patienter med PEP over trachealkanyle

PEP er en forkortelse for Positive Expiratory Pressure. Formålet med PEP er at løsne slim i lungerne og bedre din vejrtrækning.

Du skal bruge PEP ______ gange dagligt.

Udgangsstilling:_____________________________________________________________

Det er bedst at sidde med ret ryg og fødderne i gulvet. Støt evt. albuerne på et bord.

Sådan gør du

Påsæt swirvel/tubeforlænger med PEP over din trachealkanyle. Træk vejret roligt ind og ud med lidt dybere og kraftigere vejrtrækning end normalt.

  • Træk vejret i PEP 10-20 gange
  • Tag swirvel/tubeforlænger med PEP af din trachealkanyle
  • Stød og derefter host 3-4 gange uden PEP. Ved stød forstås en lang og moderat kraftig udånding, så slimen stødes op. Luk evt. munden, så luftstrømmen primært kommer ud af trachealkanylen.
  • Gentag ovenstående 3 gange. Når slimen har løsnet sig, kan den hostes op og evt. skiftes/rengøres inderkanyle, hvis der sidder slim fast her.

Husk, at det er vigtigt, at du kommer op at sidde og at du bevæger dig så meget som muligt i løbet af dagen. Det giver dine lunger bedre arbejdsbetingelser

PEP
Swirvel(miderst)
Tubeforlænger(nederst)
PEP med swirvel over trachealkanyle
PEP med tubeforlænger over trachealkanyle

Rengøring af PEP og tubeforlænger

  • Skil de tre dele ad 
  • Vask dem i varmt vand og sulfo
  • Skyl grundigt og lad dem tørre
  • Udføres én gang om ugen
Redaktør