Knæ - træning af bevægelighed

Information og øvelsesprogram om træning af bevægelighed af knæ.

Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut

Dit knæ kan godt være ømt og hævet efter en operation. Det er dog meget vigtigt, at du begynder på at bevæge dit ben så hurtigt som muligt efter operationen. Fysioterapeuten vejleder dig i, hvor meget du må bøje og strække dit knæ, og hvor meget du må støtte på dit ben når du går.

For at undgå alt for meget irritation af knæet, er det en god idé kun at belaste indenfor smertegrænsen ved gang. Brug evt. stokke/stok til aflastning.

Man kan med fordel benytte is på knæet til smertedæmpning i 20 min. min. 2-3 gange om dagen.

For at afhjælpe hævelsen kan man benytte et støttebind, og holde det skadede sted højere end hjertehøjde.

Før du laver øvelserne kan du med fordel varme knæet op ved at sidde på en kondicykel, selvom du ikke kan komme hele vejen rundt.

Øvelser

☐ Øvelse 1

  • Sid på en stol med tæppeflise/klud under foden
  • Bøj og stræk i knæet. Du kan hjælpe i strækket ved at lægge overpres med hænderne, og i bøjet ved at presse med det raske ben

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt

☐ Øvelse 2

  • Lig på ryggen, med et sammenrullet håndklæde, en bog eller lignende under hælen.
  • Stræk helt ud i knæet og lad tæerne pege lige op i luften • Læg evt. hænderne på det nederste af låret og pres ned
  • Læg evt. noget tungt på låret (fx en pose mel)

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt


 ☐ Øvelse 3

  • Læg dig på gulvet eller et hårdt underlag med dine tæer pegende lige op.
  • Bed en hjælper om at sætte sine hænder over og under knæet.
  • Lad ham/hende presse lige ned på dit ben, så knæet bliver helt strakt (billede th.). Hvis muligt må underbenet gerne løftes op så der kommer et overstræk (billedet tv.)

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt

☐ Øvelse 4

  • Sid på hårdt underlag. Tag en snor/et bælte rundt om forfoden og løft foden op fra underlaget mens du presser knæet ned i gulvet. Slip snoren, og forsøg at holde hælen løftet fra underlaget uden at knæet bøjer

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt

☐ Øvelse 5

  • Lig på en seng/et bord med kanten af underlaget lige over dit knæ/det nederste af låret
  • Slap af i benet, og lad langsomt knæet blive strakt helt ud.
  • Du kan evt. får en hjælper til at lægge et lille overpres på underbenet

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt

☐ Øvelse 6

  • Lig på ryggen med foden op ad væggen og med tæppeflise/klud under foden
  • Bøj og stræk i knæet. Du kan hjælpe i bøjet ved at presse ned med det raske ben

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt

☐ Øvelse 7

  • Stå med træningsbenet på en stol eller skammel
  • Før vægten frem på træningsbenet, så du bøjer i knæet.

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt

☐ Øvelse 8

  • Læg dig ned på knæ på et blødt underlag, evt med pude mellem baglår og underben
  • Brug kropsvægten til at bøje i dine knæ

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt

☐ Øvelse 9

  • Lig på maven med snor eller bælte omkring foden
  • Brug snoren/bæltet til at bøje knæet. Du kan også få en hjælper til at bøje knæet for dig.

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt

☐ Øvelse 10

  • Lig på ryggen mens du holder et kosteskaft med begge hænder under knæet.
  • Brug kosteskaftet til at hive knæet mod brystet, mens du slapper af i hele benet.

Lav ____ x ____ gentagelser, ____ x dagligt/ugentligt 

Redaktør