IntronA, injektionsbehandling

IntronA er et lægemiddel med industrielt fremstillet interferon - proteiner som kroppens celler naturligt danner, der beskytter mod virus, infektion og kræft.

Hvad er IntronA?

IntronA er industrielt fremstillet interferon, der har været brugt som lægemiddel siden 1986. Interferoner er proteiner som kroppens celler naturligt producerer, og som beskytter mod virus infektioner og mod kræft.

Hvor meget, hvor ofte og hvor længe?

Din hudlæge vurderer, hvilken dosis du skal have og hvor længe.

Behandlingen gives typisk 3 gange om ugen: Mandag, onsdag og fredag.
I behandlingsforløbet vil man kontrollere dine blodprøver.

Hvor hurtig virker behandlingen?

Virkningen af IntronA indtræder indenfor 3 måneder.

Før behandlingen

Sygeplejersken vil kontrollere dit blodtryk inden behandlingen startes.

Start af behandlingen med IntronA

Sygeplejersken vil lære dig, hvordan behandlingen foregår. Du skal bl.a. lære at indsprøjte medicinen.

Hvis du ikke kan stikke dig selv, kan en pårørende måske lære det. Du kan også få hjælp fra en hjemmesygeplejerske eller egen læge til indsprøjtning af medicinen. Spørg sygeplejersken.

Udlevering af IntronA

Du får udleveret:

  • Medicinen fra ambulatoriet
  • En køletaske ved første medicin-udlevering, da medicinen skal opbevares mellem 2-8º. Køletasken skal medbringes fremover
  • En kanyleboks til brugte nåle. Når den er fyldt, kan du aflevere den på apoteket eller i ambulatoriet


Ubrugt eller defekt medicin skal afleveres i Hudambulatoriet.

Hvilke bivirkninger kan forekomme?

De hyppigste bivirkninger er influenzalignende symptomer som feber, kulderystelser, muskelsmerter og hovedpine. Næsten alle patienter får
disse symptomer i varierende grad. Influenzasymptomerne opstår som regel hurtigt efter hver indsprøjtning og varer sædvanligvis i 4-8 timer. Efter 2-4 ugers behandling aftager de som regel.

Andre bivirkninger, som du kan komme til at opleve af behandlingen, er træthed og en reaktion i huden ved indstiksstedet i form af rødme og ømhed.

Mere sjældent, men vigtigt er, at du kan føle dig nedstemt eller depressiv.

De fleste bivirkninger er forbigående. De forsvinder, når du afslutter behandlingen.

Hvad kan du selv gøre selv?

For at mindske bivirkningerne kan du anvende de forslag, der er på bagsiden af pjecen

Influenzasymptomer

  • Tag 1 g paracetamol f.eks. Pamol eller Panodil i tilslutning til indsprøjtningen, det dæmper influenzasymptomerne
  • Tag indsprøjtningen og evt. paracetamol inden sengetid, så du kan sove dig fra bivirkningerne
  • Drik rigelig med væske under behandlingen

Træthed

  • Hvil dig når du er træt
  • Spis en varieret og næringsrig kos

Hudreaktion på indstiksstedet

Varier indstiksstedet for IntronA
Spørg din sygeplejerske, hvis du er usikker på, om du foretager indsprøjtningen korrekt

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte sygeplejersken i Hudambulatoriet på hverdage mellem kl. 8.30 og 15.00 på tlf. 3531 3137.

Redaktør