Hoftebrud, behandling af

I denne pjece kan du og dine evt. pårørende læse om, hvad et hoftebrud er, dit indlæggelsesforløb,din operation og forløbet efter operation og udskrivelse.

Hvad er et hoftebrud?

Hoftebrud er en samlet betegnelse for brud gennem lårbenskno og lårbenshals.

Det opstår som oftest ved fald på hoften.

Hvordan skal det behandles?

Som udgangspunkt skal alle hoftebrud opereres, uanset hvor i hoften bruddet sidder, men der er forskellige operationsmetoder afhængig af hvor bruddet sidder.

Vi tilstræber, at operationen foregår indenfor det første døgn efter indlæggelsen, men hvis du har andre sygdomme, kan det evt. være nødvendigt at sikre, at disse først er optimalt behandlede før operationen.

Formålet med operationen er at holde bruddet sammen på en måde, der tillader at hoften belastes med almindelig gang under helingen. Dette fremmer helingen og nedsætter risikoen for at din gangfunktion bliver dårligere pga. bruddet.

Ved operationen bliver bruddet sat på plads og holdt sammen enten med skruer alene, med skinner og skruer, eller med søm og skruer. Hvis lårbenshovedet er brækket af, kan det dog være nødvendigt at erstatte det med ”en halv kunstig hofte”. I enkelte tilfælde indsættes en hel hofteprotese.

Vi tilstræber, at du efter operationen må træde på benet med hele din vægt.

Ved brud gennem lårbenshalsen

Ved brud gennem lårbenshalsen er der to muligheder for operation:

3AO = 3 parallelle skruer
☐ Sæt kryds

Hvis det er en mindre forskydning af et brud gennem lårbenshalsen, sætter vi først det på plads. Derefter sætter vi 3 skruer op gennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet. Skruerne vil holde bruddet i den rigtige stilling. Skruerne skal normalt ikke fjernes igen.

3 parallelle skruer (3AO)

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for operation
med 3 skruer.

Du vil som regel kunne gå med fuld støtte på det opererede ben hurtigt efter operationen.

BFX = halvprotese
☐ Sæt kryds

Hvis der er en større forskydning af et brud gennem lårbenshalsen, vil vi først fjerne lårbenshovedet og lidt af lårbenshalsen, for derefter at indsætte et kunstigt lårbenshoved (en såkaldt halvprotese).

Halvprotese (BFX)

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for operation med hemialloplastik.

Du vil som regel kunne gå med fuld støtte på det opererede ben hurtigt efter operationen. Der er dog nogle bevægelser, du skal undgå de 3 første måneder efter operationen.

Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen

Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen er der to muligheder for operation:

DHS = dynamisk hofteskrue
☐ Sæt kryds

Ved brud gennem eller lige under lårbensknoen sætter vi først bruddet på plads. Derefter sætter vi en skrue op gennem lårbenshalsen og op i lårbenshovedet. Skruen vil holde bruddet i den rigtige stilling. Skruen bliver fæstet til ydersiden af lårbensknoglen ved hjælp af nogle mindre skruer og en metalskinne. Skruer og skinne skal normalt ikke fjernes igen.

Dynamisk hofteskrue (DHS)

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for operation med glideskrue.

Du vil som regel kunne gå med fuld støtte på det opererede ben hurtigt efter operationen.

IMHS = dynamisk marvsøm
☐ Sæt kryds

Ved brud gennem eller lige under lårbensknoglen sætter vi først bruddet på plads. Derefter sætter vi et søm indeni lårbenet. Sømmet holdes fast med en stor skrue op gennem lårbenshalsen og en eller to mindre skruer længere nede på låret.

Dynamisk marvsøm (IMHS)

Denne operation bliver i fagsprog kaldt for operation med marvsøm eller glidesøm.

Du vil som regel kunne gå med fuld støtte på det opererede ben hurtigt efter operationen. Bruddet kan dog være så kompliceret, at du er nødt til at aflast benet i en periode.

Indlæggelsesforløbet

Du vil som oftest starte dit forløb og behandling i Akutmodtagelsen, hvor der måles blodtyk og puls. Du får desuden ilttilskud via næsen, taget blodprøver og lagt et drop (et tyndt plastikrør) ind i en blodåre, så vi kan give dig væske, mens du faster forud for operationen. Vi kan også give blod, hvis du har en lav blodprocent.

I Akutmodtagelsen får du anlagt en lokalbedøvende blokade i lysken, som lindrer de fleste af smerterne fra hoftebruddet. Det er en læge fra anæstesiafdelingen, der kommer og giver dig blokaden. Vi gør dette for at sikre, at du bliver så smertefri som muligt.

Når blokaden er lagt og prøverne taget, bliver du kørt til Røntgenafdelingen og derefter til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit.

På afdelingen bliver der optaget journal; din sygehistorie, dit evt. medicinbehov og planen for din indlæggelse bliver nedskrevet.

Hvis du har smerter, mens du venter på operation, skal du huske at sige det til personalet.

De vil også scanne din blære, for at se, om du har behov for at få hjælp til at tømme den. Hvis du ikke selv kan tømme blæren (fordi du ligger ned eller fordi du har smerter), tømmer vi den med et lille plastikrør gennem urinrøret. Vi lægger ikke kateter i blæren, da det øger risikoen for betændelse i forbindelse med din operation for hoftebrud.

Anæstesiafdelingen vil forud for operationen, hvis der ikke er tungtvejende grunde imod, f.eks. blodfortyndende behandling, anlægge et smertekateter i ryggen (epiduralkateter). Anlæggelsen af smertekateter foregår på det perioperative afsnit (POA).

Du lejres på siden, og det tynde kateter føres ind mellem to hvirvler i lænden. Kateteret forbindes til en pumpe med lokalbedøvelse. Det hjælper på dine smerter både før, under og efter operationen. Efter anlæggelsen vil du blive kørt tilbage på sengeafsnittet.

For at du kan opereres for dit hoftebrud, skal du have fastet i mindst 6 timer og tørstet i mindst 2 timer. Vi forsøger at planlægge det, så du tørster så kort tid som muligt.

Selve operationen tager mellem ½ og 2 timer og foregår på operationsgangen. Rygbedøvelsen kan suppleres med afslappende medicin, hvis du ønsker dette. Såfremt du ikke har fået anlagt smertekateter, foregår operation i fuld bedøvelse.

Efter operationen bliver du kørt på det perioperative afsnit, POA, hvor du skal være indtil din tilstand er så stabil, at du kan køres tilbage til sengeafsnittet. Her vil vi hjælpe dig hvis du skulle få smerter, kvalme eller andet ubehag.

Du vil under hele indlæggelsen få målt værdier (puls, blodtryk, temperatur og iltmætning). Hvor hyppigt målingerne foretages, afhænger af din tilstand.

I dagene efter operationen vil du få taget blodprøver for at se din blodprocent og din væske- og saltbalance.

Du vil også de første dage få tilført ilt gennem næsen, når du ligger i sengen. Dette sker for at bedre helingen efter operationen.

På operationsdagen eller senest dagen efter vil vi gerne have dig ud af sengen. Det forkorter sygeperioden efter hoftebrud og nedsætter risikoen for blodpropper, hvis du hurtigt kommer ud af sengen.

Hvis du har et epiduralkateter, vil du efter operationen blive tilset af en smertesygeplejerske for at sikre du får optimal udbytte af kateteret. Kateteret vil blive fjernet på 3. dagen efter operationen.

Du får tilbudt træning med fysioterapeut, men plejepersonalet er også uddannet til at hjælpe dig ud af sengen og op at stå og gå. Fysioterapeuten lægger sammen med dig en plan for træningen og vurderer dit behov for hjælpemidler.

Fysioterapeuten hjælper dig med øvelserne i starten, men det er vigtigt, at du også træner med det øvrige personale eller selvstændigt, når du bliver i stand til det.

Det er som regel nødvendigt med krykker/gangbuk eller rollator i en periode efter operation for hoftebrud. Hvor længe afhænger af din træningstilstand og hvor godt du var gående inden hoftebruddet.

Er der i en periode behov for mindre hjælpemidler i forbindelse med påklædning og personlig hygienje, vil ergoterapeuten udlåne dig disse og hjælpe dig igang med at bruge dem.

En af de første dage efter operationen får du taget et røntgenbillede af hoften, så vi kan se, at bruddet og operationsmaterialet sidder som det skal.

En målrettet ernæringsindsats er vigtig for at forebygge komplikationer, bedre muskelfunktionen og afkorte indlæggelsestiden. Derfor har personalet særlig fokus på din ernæring og dit væskeindtag under indlæggelsen. Du vil få tilbudt protein- og energiholdige drikke som supplement til kosten.

Hvis det kniber med appetitten og du har svært ved at spise tilstrækkeligt, kan energidrik erstatte et helt måltid. Har du vanskeligheder med at spise, drikke og synke kan ergoterapeuten undersøge dit problem og anbefale dig passende kost og væske.

Vi checker i blodprøverne om du mangler D-vitamin og giver dig et tilskud, hvis der er behov for det.

Vi tilstræber at holde dig smertedækket efter operationen, således at du kan træne optimalt. De første dage så vidt muligt via epiduralkateteret. Dette kan i nogle tilfælde betyde, at du kan have svært ved at tømme blæren og vi vil derfor jævnligt scanne din blære for at sikre, at den ikke er overfyldt.

Udskrivelse

Indlæggelsen efter hoftebrud varer som oftest 5-10 dage. Vi begynder at tale med dig om en plan for udskrivelse allerede de første dage af din indlæggelse for at kunne planlægge det optimale forløb for dig.

Vi skal sammen med dig og evt. dine pårørende finde ud af dine behov for hjælp og genoptræning, behov for hjemmepleje, hjælpemidler og evt. ændringer i hjemmet.

Hvis du har behov for længere genoptræning med døgnhjælp kan vi indstille dig til rehabiliteringsophold i kommunen. Dette medfører at du selv skal betale en lille del af opholdet. Det er kommunens afgørelse, om den tilbyder rehabiliteringsplads eller hjælp i hjemmet og ambulant genoptræning.

For at kunne udskrives til dit eget hjem skal du selvstændigt kunne:

  • komme ind og ud af din seng
  • rejse dig fra og sætte dig i en stol
  • gå omkring med dit gangredskab
  • klare toiletbesøg

Dette gælder naturligvis kun, hvis du kunne klare dette, før du blev indlagt med hoftebrud.

Vi kan evt. arrangere hjemmepleje til hjælp i hjemmet, hvis du så bliver i stand til at klare dig i eget hjem.

Inden udskrivelsen laver fysioterapeuten en genoptræningsplan til kommunen, som skal sørge for træningen, når du ikke længere har behov for hospitalsindlæggelse.

Inden udskrivelsen taler personalet også med dig om, hvad du har brug for af medicin efter udskrivelse. Ofte får du tilbudt medicin til de første dage og recepter på det medicin, du ikke fik før indlæggelsen.

Som regel er huden ved operationen blevet syet med et materiale, der opløses at sig selv for at spare dig for at skulle til lægen for at få fjernet sting/clips. Hvis dette ikke er tilfældet, får du besked på hvornår, du skal have fjernet sting hos egen læge. Du skal i så fald selv bestille tid til dette.

Du får skiftet plasteret inden udskrivelsen og sygeplejersken vejleder dig om, hvorvidt du behøver at have plaster på og hvor længe.

Alle der har haft hoftebrud tilbydes behandling med kalk og D-vitamintabletter og hvis der er behov for det, udredning for knogleskørhed = osteoporose. Det vil i givet fald foregå ambulant på Medicinsk Afdeling.

Hvis hoftebruddet skyldes faldtendens, kan du blive tilbudt faldudredning på geriatrisk ambulatorium efter udskrivelsen.

Det er kun en lille del af hoftebrudspatienterne, der har behov for ambulant røntgenkontrol efter udskrivelsen.

Når du er kommet hjem

Der kan i de første dage godt sive lidt sårvæske gennem forbindingen. I så fald bør du skifte plasteret, og ligeså hvis det er blevet vådt i forbindelse med badning mm.

Når såret er tørt, er det ikke længere nødvendigt at have plaster på.

Det er normalt, at såret kan væske lidt med klart, let gulligt eller rødligt sekret. Hvis det bliver tykt pus, såret bliver rødt og varmt og du evt. får feber, kan det være tegn på betændelse og du bør kontakte egen læge eller evt. ringe på Akuttelefonen 1813.

Det er fortsat vigtigt, at du spiser mad med tilstrækkelig mange kalorier, proteiner og vitaminer. Hvis du taber i vægt efter operationen, er det primært muskelstyrke du taber, og med dårligere muskelstyrke har du større risiko for at falde igen. Det er godt at spise flere små måltider i løbet af dagen, fordi du på denne måde nemmere opnår et større energi- og proteinindtag.

Proteiner findes f. eks. i:

  • mælkeprodukter
  • æg
  • kød
  • fisk
  • ost
  • ærter, bønner og linser.

Du kan også købe specielt protein- og energiholdige drikke på apoteket. De er specielt gode, hvis du har nedsat appetit. Dette kan du få tilskud til med recept fra afdelingen eller fra din egen læge.

Øget energiindtag kan opnås ved:

  • sødmælk frem for magrere mælk
  • flødeskum i varm kakao
  • fløde i drikkeyoghurt, kærnemælk, suppe eller kartoffelmos
  • smør i suppe eller kartoffelmos
  • rigeligt smør på brødet.

Det er vigtigt at drikke rigeligt – gerne 2 liter om dagen. Hav gerne frisk vand, mælk eller andre kolde drikke i køleskabet og hold øje med, hvor meget du drikker. Hvis du får for lidt væske, kan du blive svimmel og utilpas. Det kan øge risikoen for at du falder.

En daglig vitaminpille er også en god ide.

Træning efter udskrivelsen

Efter et hoftebrud bliver du almindeligvis ikke helt så godt gående som før bruddet, men træning er med til at sikre så god gangfunktion som muligt. Måske bliver du nødt til at anvende et gangredskab og hvis du i forvejen brugte et gangredskab, kan det være nødvendigt med et med mere støtte efter operationen.

Du vil blive tilbudt ambulant genoptræning i kommunalt regi efter udskrivelsen, men det er også vigtigt, at du fortsætter med at lave de øvelser, som fysioterapeuten har lært dig.

Husk, det er også træning, når du:

  • tager tøj af og på, vasker dig eller bader
  • går til og fra toilet, badeværelse og opholdsstue eller soveværelse
  • stiger ind og ud af sengen
  • går på trapper.

Forebyggelse af flere fald og knoglebrud

Du kan forebygge flere knoglebrud ved at indrette hjemmet fornuftigt:

  • undgå sløvende medicin
  • undgå løse ledninger på gulvet
  • have rigeligt lys i hjemmet
  • have faste tæpper
  • bruge fastsiddende fodtøj uden glatte såler
  • indrette hjemmet så du kan komme omkring med gangredskab
  • sørge for at seng og lænestol er lette at komme op og ned fra
  • fortsætte med at tage kalk og D-vitamintilskud og evt. knogleskørhedsmedicin.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din indlæggelse, kan du inden for den første uge kontakte det sengeafsnit, du har været indlgt på.

Redaktør