Hoftebrud - øvelsesprogram

Information og øvelsesprogram til patienter efter hoftebrud.

Generelt om din genoptræning

Det er vigtigt, at du kommer hurtigt i gang med genoptræningen efter hofteoperationen,  og det er vigtigt, at du kommer mest muligt ud af sengen.

Personalet hjælper dig med at komme op at sidde, op at stå og hvis muligt også ud at gå senest dagen efter operationen.

Kort om øvelserne

Du skal lave øvelser for at genoptræne bevægelighed og styrke og for at undgå blodpropper.

For at få en god balance mellem hvile og træning, skal du kun træne om dagen, så du kan hvile dig om natten.

Det er normalt, at det gør ondt. Du skal træne i et roligt tempo, og du skal undgå at tvinge en bevægelse igennem, hvis du mærker modstand eller stærke smerter. Planlæg din træning, så du er bedst muligt smertedækket, mens du træner.

Øvelser

☐ Øvelse 1: 

Du skal ligge eller sidde

  •  Vip fødderne op og ned
  •  Gentag 20-30 gange hver time, gerne mere

 

☐ Øvelse 2: 

Du skal ligge på ryggen med strakte ben

  • Spænd i låret og pres knæet mod underlaget
  •  Hold stillingen i 5 sekunder og slap af
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

☐ Øvelse 3:

Du skal ligge på ryggen med strakte ben

  • Knib balderne sammen
  • Hold spændingen 5 sekunder og slap af
  • Gentag 10 gange. 3 gange dagligt.

☐ Øvelse 4: 

Du skal ligge på ryggen med strakte ben

  • Bøj benet og lad foden glide langs underlaget
  • Stræk roligt benet ud igen
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

☐ Øvelse 5: 

Du skal ligge på ryggen med strakte ben. Spænd i baller og lår

  • Før benet ud til siden uden at det slipper underlaget
  • Før benet tilbage igen
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

☐ Øvelse 6: 

Du skal ligge på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget

  • Knib ballerne sammen mens du løfter bækkenet fra underlaget
  • Hold spændingen i et par sekunder
  • Sænk bækkenet ned igen
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

☐ Øvelsen 7: 

Du skal sidde helt tilbage på en stol

  • Stræk knæet så foden løftes fra gulvet
  • Hold stillingen i 5 sekunder
  • Bøj roligt knæet igen
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

☐ Øvelse 8: 

Du skal sidde på en stol med armlæn gerne med dit gangredskab foran

  • Rejs dig op med støtte fra armlænene og find balancen
  • Sæt dig roligt ned igen med støtte til armlænene
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

 

☐ Øvelse 9: Op på tæer og hæle

Du skal stå med vægten ligeligt fordelt på begge ben. Støt dig til fx en sengegavl eller et bord

  • Kom skiftevis op på tå og på hæl
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

☐ Øvelse 10: 

Du skal stå med vægten ligeligt fordelt på begge ben. Støt dig til fx en sengegavl eller et bord

  • Bøj lidt ned i knæene 
  • Ret dig op igen
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

☐ Øvelse 11: 

Du skal stå med støtte til fx en sengegavl eller et bord

  • Læg vægten på det raske ben
  • Før det andet ben skråt bagud
  • Før benet tilbage igen
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

☐ Øvelse 12: 

Du skal stå med støtte til fx en sengegavl eller et bord

  • Læg vægten på det raske ben
  • Bøj og løft knæet på det andet ben op foran dig
  • Sænk benet igen
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

Øvelse 13: 

Du skal stå med støtte til fx en sengegavl eller et bord

  • Læg vægten på det raske ben
  • Bøj knæet på det andet ben, så foden løftes op bag dig
  • Sænk foden igen
  • Gentag 10 gange, 3 gange dagligt

 

Trappetræning

Fysioterapeuten instruerer dig i, hvorledes du skal gå på trapper de første uger eller måneder efter operationen, hvor smerte ofte hindrer dig i at gå almindeligt på trappe.

Støt dig til gelænder i den ene side og stok i den anden side.

Tag ét trin ad gangen.

Op ad trappe

  1. Det raske ben først
  2. Det opererede ben og stokken sidst

Ned ad trappe

  1. Stokken først
  2. Det opererede ben
  3. Det raske ben til sidst

Efterhånden som smerterne aftager, og du føler dig parat til det, kan du begynde at gå almindeligt på trapper.

Redaktør