Heracillin (flucloxacillin), behandling med mikstur

Mikstur Heracillin bruges til behandling af infektioner i huden.

Hvordan virker Heracillin?

Heracillin er et penicillinasestabilt penicillin, som bruges til infektioner forårsaget af penicillinaseproducerende meticillinfølsomme stafylokokker. Heracillin bruges fx til infektioner i huden. 

Dispensering og dosering

1 ml brugsfærdig oral suspension indeholder 50 mg flucloxacillin. Doseringen udregnes ud fra barnets vægt (50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser). Varigheden af behandlingen afhænger af symptomerne.

Allergier

Heracillin må ikke bruges ved penicillinallergi og skal bruges med forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.

Hvordan tages Heracillin?

Heracillin kan tages enten som tabletter eller som oral suspension. Til børn, som ikke kan tage tabletter, bruges oral suspension. Heracillin oral suspension kan ikke købes på apoteket, men udleveres fra hudafdelingen. Hvis Heracillin indtages sammen med et måltid kan der være let reduceret virkning. Heracillin oral suspension skal omrystes inden brug.

Bivirkninger

Diarré, kvalme og eksem er beskrevet er meget almindelige bivirkninger (>10%).
Opkastning er beskrevet som en almindelig bivirkning (1-10%).
Nældefeber, påvirkning af de hvide blodlegemer og udslæt med pustler er desuden beskrevet.

Redaktør