Discusprolaps i lænden

Information og vejledning til discusprolaps i lænden.

Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut

Ondt i lænden er meget almindeligt

Ondt i lænden er en af de mest udbredte smertetilstande i den danske befolkning. De fleste oplever på et eller andet tidspunkt at få ondt i ryggen. Smerterne kan komme fra forskellige strukturer i ryggen som for eksempel muskler, knogler og led, eller, som i dit tilfælde, fra diskus.

Hvorfor får jeg ondt i lænden?

Ofte er det ikke muligt at fastslå en præcis årsag til rygproblemet. Videnskabelige undersøgelser viser imidlertid, at faktorer som tungt fysisk arbejde, hyppige foroverbøjninger, vrid, løft, træk og skub, énsidigt gentaget arbejde, arvelig disposition, dårlig trivsel samt manglende fysisk aktivitet kan spille en rolle.

Hvis man tidligere har haft ondt i lænden, er der stor risiko for at få det igen. Det er derfor vigtigt at få genoptrænet ryggen.

Genoptræning efter en diskusprolaps

Langt de fleste med diskusprolaps i lænden behandles konservativt. Det vil sige uden en operation, men med medicin og fysioterapi.

Målet med den konservative behandling er at give ryggen gode arbejdsbetingelser, og dermed at støtte kroppens naturlige helingsproces.

Du skal selv træne

Genoptræning efter en diskusprolaps er i høj grad baseret på selvtræningsprincipper, hvilket betyder, at du selv skal tage aktivt del i din genoptræning 24 timer i døgnet.

Du vil af din fysioterapeut blive introduceret til selvbehandling. Selvbehandling skal være en hjælp til dig, så du selv kan være med til at håndtere, kontrollere og behandle dit rygproblem.
Det er vigtigt, at du lytter til kroppens signaler. På den måde kan du være med til at give ryggen de optimale betingelser for heling.

Din rygs opbygning

Rygsøjlen består af 24 hvirvler. Der er 7 halshvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. I forlængelse af lændehvirvlerne findes korsbenet og halebenet.

Se fig. 1

Ryggens hvirvler

Hver ryghvirvel har en fast del foran og en ring bagtil. Hvirvlerne står ovenpå hinanden og danner en kanal, som rygmarven ligger i.
Imellem to hvirvler er der en åbning på hver side. Her passerer nerverødderne fra rygmarven igennem.

Nerverne forsyner musklerne med kraft og huden med følesans - se fig. 2.

Nerverne er en del af vores alarmsystem.
Når diskus, muskler, sener eller ledbånd bliver overbelastede, kan vi opleve smerte.

Mellem hvirvlerne ligger en bruskskive kaldet diskus. Diskus består af en yderkant af stærke bindevævsfibre, som omgiver en blød kerne. Diskus fungerer som støddæmper og ændrer form, når ryggen bevæges.

Ryggens opbygning

Det sker når du bøjer dig forover

Når lændens naturlige svaj bevares, er den bløde kerne placeret i midten af diskus.Bøjer du dig forover presses den bløde kerne bagud i diskus - se fig. 3.

Ryghvirvlerne når du bøjer dig forover

Det sker når du bøjer dig bagover

Bøjer du dig bagover presses kernen fremad i diskus - se fig. 4.

Ryghvirvler når du bøjer dig bagover

Hvad er en diskusprolaps?

Vores dagligdag er præget af mange stillinger og bevægelser, hvor ryggen krummes. Med tiden kan alle disse krumninger betyde, at ledbåndene overstrækkes.

Ledbåndene hjælper med at holde diskusskiverne på plads, og når ledbåndene svækkes bliver den yderste del af bruskskiven mere udsat. Det kan betyde, at den bløde kerne i bruskskiven kan bule udad. Hvis den faste ring i diskus brister, og den bløde kerne presses ud, kan den trykke på en nerverod. Dette kaldes en diskusprolaps - se fig 5.

Prolapsen skaber en betændelsesagtig reaktion (inflammation), der sammen med trykket på nerveroden kan medføre smerter, nedsat kraft og/
eller ændret følesans.

Diskusprolaps

Centralisering af smerter

Centralisering betyder, at smerterne flytter sig mere centralt. Det vil sige, at smerterne flytter sig fra benet og op mod ryggen eller fra siden ind mod midten af ryggen. Se fig. 6. Centralisering af smerterne er et vigtigt tegn på, at en bevægelse/øvelse er den rigtige i forhold til dit rygproblem. Rygsmerterne kan midlertidigt forværres i takt med, at bensmerterne centraliseres.

Hvorfor har jeg mere ondt om morgenen?

Diskus er mere spændt og fylder mere om morgenen, fordi den suger væske til sig, når vi ligger ned.
Dette kan være en forklaring på flere smerter om morgenen. Undgå derfor at bøje dig forover de første timer efter du er stået op.

Smertestillende medicin

Det er vigtigt, at du tager din smertestillende medicin efter lægens anvisninger, da den understøtter den fysioterapeutiske behandling.

Udstråling af smerter

Smerter

Hvor kan smerten sidde?

Smerten kan sidde i lænden og stråle ud i balle og/eller ben som vist på fig. 6. Der kan også være smerter i begge baller, ben samt fod, ligesom den kan skifte side. Smerten kan variere i styrke og karakter og kan for eksempel være brændende, jagende og skærende.

Kulde og varme

Du kan bruge kulde og varme for at lette smerterne. Når skaden lige er sket, anbefales det som regel at bruge kulde. Mærk efter om du har bedst lindring af smerter med kulde eller varme. Begge dele kan bruges flere gange dagligt.

Dybe vejrtrækninger

Dybe vejrtrækninger kan lette smertene og give en afspænding af musklerne. Find en god hvilestilling og tag nogle dybe vejrtrækninger.
Gentag så ofte du har behov for det.
Diskusprolaps i lænden

Gode råd

Når du ligger

Det er vigtigt, at du ligger godt i din seng. Madrassen skal støtte ryggens naturlige krumninger, uanset om du ligger på siden eller på ryggen.

Når du sidder

Den siddende stilling er belastende for ryggen. Brug derfor ryglænet og evt. en lændepude til at bevare dit lændesvaj - se fig 7.

Sørg for at støtte fødderne på gulvet eller på en skammel.
Variér din siddestilling ofte, så du for eksempel skifter mellem at sidde tilbagelænet og mere fremme på stolen.

Du bør kun sidde kort tid ad gangen, og du skal rejse dig inden det begynder at gøre ondt. Rejs dig jævnligt, gå lidt omkring og lav gerne stående bagoverbøjninger, hvis dette lindrer dine smerter.

Når du kører i bil

Også her er det vigtigt, at du bevarer dit lændesvaj. Indstil ryglænet så det støtter din ryg og brug evt. en lændepude.

Sørg for jævnligt at holde pauser og stå ud af bilen, gå lidt omkring og lav gerne stående bagoverbøjninger.

Når du skal ind i bilen, kan det være en hjælp at tage fat i taget og sætte dig ind med ret ryg.

Når du cykler

Du må gerne cykle, hvis du har det godt med det og ikke får mere ondt.
Cyklen skal indstilles, så lændesvajet bevares.

Når du løfter og bærer

Undgå tunge løft og vrid. Det er vigtigt at fordele vægten symmetrisk og holde byrden tæt til kroppen. Sørg for hele tiden at bevare dit lændesvaj.

Når du træner

Det er vigtigt, at du bevarer dit aktivitets-, motions- og træningsniveau, så vidt det er muligt. Du skal være opmærksom på ikke at forværre dine smerter.

Ondt i ryggen og sexualitet

At have et velfungerende sexualliv er vigtigt for de fleste. Det kan ofte være problematisk, når man har ondt i ryggen. Fysioterapeuten kan give gode råd og vejledning.

Redaktør