Hvad er Ichthopaste?
Ichthopaste er en bandage, som er en groft vævet gaze, der er imprægneret med tjære (ichthammol) og zink. Bandagens er 7,5 cm x 6 meter. Ichthopaste anvendes under kompressionsbandage.
Ichthopaste anvendes i behandlingen af bensår. Den er også egnet ved behandlingen af kronisk eksem / dermatitis, hvor okklusion er indiceret.
Det fugtige miljø under behandlingen bidrager til at reducere hudirritation samt lindre og beskytte den omkringliggende hud mens Ichthamol mindsker irritation og kløe.
Ichthopaste skal anlægges af en sygeplejerske.
Meget vigtigt, må ikke anvendes ved
Ichthopaste må ikke anvendes ved arterielle sår og ved kendt allergi overfor indholdsstofferne i bandagen.
Hvordan anlægges bandagen?
- Bandagen anlægges bedst om morgenen, hvor hævelsen er mindst
- Bandagen klippes i stykker i en længde, som er ca. 1/3 længere end benets eller foden omfang
- Bandagen anlægges fra tæernes grundled til to fingers bredde under knæet
- De enkelte stykker bandage lægges i et sildebensmønster, så de følger benets naturlige linjer
- Bandagen må ikke anlægges cirkulært!
- Hver ny omgang gaze skal dække ca. halvdelen af den forrige
- Kanterne af bandagen må ikke stramme
- Når bandagen er anlagt, så glattes den. Brug dine hænder
- Uden på gazen lægges evt. en tynd sugende bandage
- Yderst lægges relevant kompressionsbandage. Husk at polstre knoglefremspring og evt fordybninger. lige bag ankelknoerne. Til dette anvendes polstervat, filt elller skum
Hvordan fjernes bandagen
Bandagen klippes op eller fjernes lagvis.
Hvor ofte skal bandagens skiftes
Bandagen skiftes initialt med et interval på 1, 2 eller 3 dage. Senere kan den ligge op til 7 dage afhængig af sårets størrelse, sekretion og karakter.
Hvis der kommer en gennemsivning af sekret fra fx. underliggende bensår, så behøver det ikke at føre til skift af bandagen. I stedet kan bandagen forstærkes med sugende bandage.