Gå til hovedindhold

Aflastning og behandlingsfodtøj

Såret skal aflastes for at opnå sårheling. Aflastningen kan ske med en række forskellige behandlingssko, behandlingsstøvler samt aflastende indlægssåler.

Aflastning

Såret skal aflastes for at opnå sårheling. Aflastningen kan ske på flere måder, idet der findes en række forskellige behandlingssko, behandlingsstøvler samt aflastende indlægssåler. 
De behandlingssko eller -støvler du har fået udleveret, vil ofte være midlertidige, hvilket vil sige, de skal anvendes indtil, der er opnået sårheling.
Det er vigtigt at du anvender det aflastende fodtøj både indendørs og udendørs.
Tag derfor behandlersko/støvle på om morgenen lige når du står ud af sengen og af igen når du går i seng om aftenen.

Selv om du har bløde tæpper på gulvene og/eller du anvender tykke sokker, vil dette ikke være tilstrækkeligt til at aflaste såret.

Når såret er helet

Fodterapeuten vil vejlede dig om fremtidigt fodtøj. Der vil blive taget stilling til, om du har behov for håndsyet fodtøj eller det er muligt at købe fabriksfremstillede sko. Fabriksfremstillede sko, er sko, der sælges i skobutikker.

Hvis du har behov for håndsyet fodtøj, skal disse ordineres af en speciallæge, som fremsender ansøgning om økonomisk tilskud til din kommune. Der vil dog være en egenbetaling.

Hvor meget må jeg gå?

Så længe der er sårproblemer, skal du begrænse udendørs færden til fods.         

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden