Du skal have indsat et kunstigt skulderled ved en operation. Det skyldes ofte, at brusken i dit led er skadet eller slidt. Ved operationen fjerner vi de skadede eller slidte dele i skulderens led og sætter et kunstigt skulderled ind, som er tilpasset dig.
Du skal forvente at være på hospitalet 1-2 dage i forbindelse med operationen.
De fleste oplever bedring, men det kunstige skulderled kan aldrig fungere helt som en normal skulder. 90 % af patienter med et kunstigt skulderled har et velfungerende skulderled i mindst 10 år. Du får det bedste resultat ved at være godt forberedt på forløbet.