Sille Arildsen er vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hun har et særligt ansvar for akutområdet, det tværsektorielle samarbejde og det nye byggeri.
”Jeg er optaget af, hvordan vi skaber sammenhængende forløb internt på hospitalet, men også med kommuner og almen praksis. Vi skal have forståelse for patienternes og de pårørendes forskellige situationer – og skabe værdi, uanset om det er første gang, patienten møder hospitalet, eller om patienten er i kontakt med os ofte. Derudover skal vi benytte den unikke mulighed, vi får med et nybygget og renoveret hospital til at tænke nyt og skabe gode patientforløb og rammer for medarbejdernes arbejdsliv.”
Sille er cand.mag i samtidshistorie og med sidefag i statskundskab. Hun har tidligere været stabschef på Amager og Hvidovre Hospital og administrationschef i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Kontakt
Telefon: 24 23 59 79
Fælles e-mail til direktionen
Foto til download

Alle foto: Oscar Scott Carl