Vær med til startskuddet på Akuthus-byggeriet

​Det store Akuthus-projekt på Bispebjerg Hospital går snart i jorden. 3000 lastbillæs jord skal væk, og du kan være med til at skyde byggeriet godt i gang. 

Vent...

Nu skyder vi Akuthus-byggeriet i gang på Bispebjerg Hospital - og du skal være med! ​Illustration af hovedindgangen til Akuthuset: KHR Arkitekter

Gravemaskinerne rykker snart ind på græsarealet mellem Elise Sørensens Vej og Tuborgvej og forvandler Bispebjerg Hospital til en af byens største byggepladser.

60.000 kubikmeter jord, eller hvad der svarer til over 3000 lastbillæs, skal graves op og køres væk fra byggegrunden, så nu vil medarbejdere, patienter og pårørende for alvor kunne mærke, at der sker noget i byggeprojektet.

Vær med til startskuddet

Onsdag den 30. maj kl. 14-15 bliver Akuthusbyggeriet officielt skudt i gang. Hospitalsdirektør Anne Jastrup vil sammen med blandt andre formanden for projektets politiske følgegruppe, Lars Gaardhøj, skyde byggeriet i gang på festlig vis. Der vil være taler, lidt godt til ganen, og byggeprojektets venskabsklasse vil i samarbejde med Den Sociale Dyrkningshave plante små "startskud" til det nye hospital. Se kort over hospitalet her.

Det hele foregår på Akuthus-byggepladsen på hjørnet af Elise Sørensens Vej og Nielsine Nielsens Vej.

Du er meget velkommen til at deltage i festlighederne. Tilmelding senest den 18. maj pr. mail til: rasmus.gammeltoft.jensen@regionh.dk 

Hent invitationen her


Byggeprojektets venskabsklasse fra Lundehusskolen vil plante små "startskud" til det nye hospital. Foto: Colorbox

Åbner dørene i 2023

Gravearbejdet til Nordblokken går i gang i løbet af maj 2018. Selve byggeriet bliver udbudt som en totalentreprise, og bygningen forventes at stå færdig i 2020. Herefter flyttes funktioner fra den eksisterende bygning 7 ind i Nordblokken, bygning 7 rives delvist ned, og Sydblokken kan så bygges i forlængelse af og ovenpå Nordblokken. Det færdige Akuthus forventes at kunne åbne dørene for patienter i 2023. 

Læs mere om byggeprocessen her


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor