Rejseafregning ved arbejde for NKSA
Her kan du finde hjælp til refundering af rejseudgifter og/eller udlæg i forbindelse med arbejde for NKSA.
Skal du have refunderet rejseudgifter eller udlæg i forbindelse med arbejde for NKSA, skal du udfylde dokumentet "Rejse- og udlægsafregning_NKSA". Du skal på forhånd have en aftale om, at du skal have refunderet dine udgifter.
NKSA refunderer i nærmere defineret omfang rejseudgifter og udlæg for eksterne deltagere, i møder som bliver holdt i og af NKSA.
Rejseafregningen samt bilag til refusion sendes hurtigst muligt og senest 14 dage efter rejsens afslutning.
Hvem kan modtage refusion af rejseudgifter og udlæg?
NKSA refunderer kun rejseudgifter til eksterne mødedeltagere, der repræsenterer en faglig kompetence, som NKSA efterspørger.
NKSA dækker som udgangspunkt ikke rejseudgifter til eksterne mødedeltagere, der er udpeget af anden statslig, regional eller kommunal institution, idet rejseudgifterne forudsættes, afholdt af mødedeltagerens egen institution.
NKSA refunderer ikke udgifter til forplejning.
Regler for anvendelsen af forskellige transportmidler og rejseklasser
Tog og bus
Set ud fra en økonomisk betragtning skal transporten til og fra møder fortrinsvis foregå med offentlig transport. NKSA dækker som udgangspunkt ikke rejser på businessclass (fx DSB 1'). Hvis mødedeltageren vælger businessclass, så refunderer NKSA maksimalt et beløb svarende til standard/økonomibillet.
Bil
Bemærk at refusion af udgifter til kørsel i egen bil er oplysningspligtige og skal opgives til skattevæsenet på selvangivelsen for den rejsende. Det er den rejsendes eget ansvar at opgive beløbene til SKAT på egen selvangivelse. Der gives ikke kørselsrefusion medmindre andet er aftalt med NKSA.
Taxa
Taxabefordring bør kun benyttes i forbindelse med mindre ture. Den samlede udgift til befordring med taxa i forbindelse med et arrangement kan maksimalt udgøre 500 kr. i alt. Såfremt at særlige omstændigheder gør sig gældende, kan der undtagelsesvis efter forudgående aftale, gives accept af et større beløb.
Fly
NKSA kan refundere rejser med fly til og fra destinationer i Danmark, hvis det i den konkrete situation er det mest hensigtsmæssige og økonomiske. Dette sker kun efter forudgående skriftlig aftale med den relevante enhed i NKSA.
Sådan gør du
Rejseafregningen sker ved, at du udfylder excel-filen "Rejse- og udlægsafregning_NKSA" herunder, og sende den til nksa@regionh.dk
Husk altid at:
- Tilføje dato og formål med rejsen herunder fx titel på arbejdsgruppe, navn på møde eller lignende.
- Vedhæfte dokumenter (scan af alle bilag, som skal refunderes samt dokumentation for mødet, konferencen eller lignende)
Gem dine originalbilag til du har modtaget pengene på din NemKonto.
Rejse- og udlægsafregning_NKSA.xlsx