I dag sidder de sundhedsfaglige forskere ofte spredt, og vigtig viden risikerer derfor at gå tabt. Det nye center skal bringe forskere på tværs af fag og specialer tættere sammen og styrke samarbejdet mellem somatik og psykiatri. Håbet er, at et stærkere samarbejde vil sikre nye afgørende behandlinger og en hurtigere vej fra laboratorie til patient.