Eksem

  • Symptomer på et friskt eksem er kløe, rødme af huden og fremkomst af ganske små gullige knopper, som kan briste og væske. Herefter kan der udvikle sig sårskorper og skældannelse. 
  • ​Eksem kan også være kronisk, og er da mere tørt, skællende. Huden bliver fortykket, og der kan opstå revner i huden.

Der er mange årsager til eksem, der optræder under flere forskellige former:

Atopisk eksem (AD/børneeksem)

Kontakteksem kan være allergisk eller toksisk/irritativt. Eksemet opstår, der hvor man har haft kontakt med det stof, som man ikke tåler. Den hyppigste form for kontakteksem er håndeksem. Den hyppigste kontaktallergi er nikkeleksem.

Fotokontakteksem, der udløses af lys,​ kan være allergisk eller toksisk. Allergisk fotokontakteksem kan f.eks. skyldes medikamentelle stoffer, der anvendes på huden, solbeskyttelsesmidler eller parfume. Fototoksiske stoffer findes i forskellige planter, farvestoffer og medikamenter. Undersøges med fotolappeprøver.

Mønteksem (nummulat eksem) er et kronisk eksem med runde eller ovale eksempletter, der minder om ringorm.

Seboroisk eksem (skæleksem) er meget hyppigt forekommende. Ses især som udbredt gullig, fedtet skældannelse i ansigt og hårbund.

Staseeksem, der optræder på kronisk hævede underben

Behandlingen af eksemer er først og fremmest binyrebarkhormon i creme eller salve, suppleret med fugtighedscremer.

Find mere information i afdelingens patientinformationer​​.

​​

Redaktør