Hos os er forbedringsarbejdets vedvarende fokus på optimering i høj kurs. For det kan gøre en stor forskel for den ældre patient.
Ved fortsat brug af data og resultater, som vi 'genbesøger' og fornyr, har vi en vigtig nøgle.
Den tætte kontakt på tværs af vores organisation er et aktiv både ved idéfase, dataindsamling og når vi skal understøtte implementering af ny viden.
Det er helt centralt for forskningsenheden at sikre den bedst mulige behandling før, under og efter sygehusindlæggelse og at øge sammenhængen på tværs af sektorer. Vores udviklingsarbejde vedrører især metoder og samarbejdsformer. Vi ved, at vi bedre kan favne den ældres situation og opgavens kompleksitet ved at samarbejde effektivt og innovativt.
Samarbejdsflader og publicering
Vi samarbejder i regi af Københavns Universitet med de øvrige hospitaler i Region Sjælland i Forskningsfællesskabet CopenAge.
Vi har et vigtigt og tæt samarbejde med mange kommunale parter, ligesom vores samarbejde med civilsamfundet, bl.a. ÆldreSagen, er under opbygning.
Vi præsenterer og publicerer selvfølgelig løbende vores arbejde nationalt og internationalt - på konferencer og i tidsskrifter. Vi deltager i forskningssamarbejde, netværk og arbejdsgrupper: Gerne både de gængse sammenhænge og nogle, der kan give nye vinkler på vores - og andres - arbejde på ældreområdet.