Forskningsenhedens arbejde har fokus på kvalitet og innovation.
Overordnet arbejder vi for, at Geriatrisk afdelings arbejde - med forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje af den ældre, medicinske patient - er evidensbaseret og forankret i den kliniske forskning.
Konkret forsker vi i de problemstillinger, som vi her på hospitalet ser, er hyppigt forekommende hos ældre - og hvor resultaterne kan være til gavn for mange.
Mange ældre har flere konkurrerende sygdomme, som de tager medicin for, og en kompleks skrøbelighed, der skal håndteres - ikke mindst ved akut indlæggelse. Den kompleksitet skal vi favne i vores arbejde.
Med forskning i f.eks. tab af muskelmasse og muskelfunktion samt det aldersrelaterede syndrom skrøbelighed, kommer vi med bidrag, der kan udgøre en direkte hjælp både ift. behandling og forebyggelse.