Hvad er Trichomonas?
Trichomonas vaginalis er en betændelse i vagina eller urinrøret, forårsaget af parasitten Trichomonas vaginalis.
Trichomonas overføres via overføres ved ubeskyttet seksuel kontakt. Trichomonas er hyppigt forekommende mange steder i verden, men sjælden i Danmark.
Hvad er symptomerne på trichomonas?
Symptomerne kan være skummende, grøn-gulligt, ildelugtende udflåd. Der kan også være kløe og irritation i og udenfor vagina, samt svie ved vandladning.
Både mænd og kvinder kan smittes med trichomonas vaginalis, men mænd vil sjældent opleve symptomer.
Komplikationer til trichomonas
Infektion med trichomonas under graviditeten, kan forårsage for tidlig fødsel.
Hordan påvises trichomonas?
Infektionen kan påvises ved at undersøge sekret fra vagina i et mikroskop. Trichomonas kan også påvises via en podning fra urinrøret.
Hvordan foregår behandlingen?
Infektionen behandles med et antibiotikum kaldet metronidazol.
Metronidazol kan virke som antabus (disulfram) og give opkastninger og ubehag ved samtidig indtagelse af alkohol, og man må derfor ikke indtage alkohol 3 dage før, under og indtil 3 dage efter behandlingen.
Mulige bivirkninger ved behandlingen
Ved behandling med tablet metronidazol kan der i sjældne tilfælde opstå kvalme og let ubehag i maven.