Undersøgelsen
Ved ultralydsundersøgelsen undersøges om der er forkalkninger eller forsnævringer i hjernens og halsens større kar, som kan være årsag til eventuelle gener.
Tid og sted
Undersøgelsen foregår i Neurologisk Afdeling N10Amb, indgang 1, stuen. Varighed ca. 45 min. Vi tilstræber at overholde tiden, men akutte situationer på afdelingen kan medføre ventetid.
Forberedelse
Der er ingen forberedelse til undersøgelsen.
Sådan foregår undersøgelsen
- Til undersøgelsen bruges et ultralydsapparat.
- Du skal ligge på ryggen med halsen blottet.
- Lægen smører gel på henholdsvis halsen og tindingen, på begge sider foran øret.
- Ultralydshovedet føres herefter henover de områder på halsen, hvor karrene løber.
- Dette omdannes til billeder, der samtidig kan ses på en skærm.
- I visse tilfælde vil det være nødvendigt at anlægge en tynd kanyle i hånden til indsprøjtning af kontrastvæske.
Gør det ondt?
Det gør ikke ondt at få lavet undersøgelsen. Eventuel anlæggelse af kanyle svarer til et stik på håndryggen, som ved blodprøvetagning.
Komplikationer
Der er ingen komplikationer eller bivirkninger forbundet med undersøgelsen.
Ved indgivelse af kontrast kan der i sjældne tilfælde opstå allergisk reaktion, som straks vil blive behandlet.
Svar på undersøgelsen
Gives ved undersøgelsens afslutning samme dag.
Ændring af mødetidspunktet
Hvis du er forhindret i at møde til den aftalte tid, bedes du ringe til afdelingen i træffetiden.