Gå til hovedindhold

Psoriasis, behandling med Skyrizi

Denne pjece er til dig der ønsker at vide mere om behandlingen af psoriasis med Skyrizi

Hvad er Skyrizi?

Skyrizi er et biologisk lægemiddel til behandling af psoriasis. Det aktive stof i Skyrizi hedder Risankizumab .

Skyrizi hæmmer den overaktivitet der er i immunsystemet ved psoriasis ogsom giver symptomer i hud og led.

Hvordan tages Skyrizi?

Skyrizi gives som en injektion i huden på maven eller låret. De første 2 injektioner gives med 4 uges mellemrum. Herefter gives behandlingen hver 12 uge. Du skal have en injektion hver gang.  Behandlingen foregår i hudambulatoriet.

Hvor hurtigt virker Skyrizi?

Du kan forvente effekt af behandlingen efter få uger, den fulde effekt ses efter ca. 24 uger. Hvis du har tilstrækkelig effekt af behandlingen, skal du fortsætte med den hver 12 uge. Stoppes behandlingen vender symptomerne tilbage.

Før behandlingen

Før behandlingen opstartes skal du have taget blodprøver.

Kontrol af behandlingen

Du skal komme til lægekontrol i ambulatoriet ca. en gang årligt, i den forbindelse skal du have taget blodprøver. Der kan forekomme hyppigere lægekontroller i den første tid af behandlingen.

Mulige bivirkninger

Generelt giver skyrizi få og lette bivirkninger.

De hyppigste bivirkninger er lokal hudreaktion på indstiksstedet (rødme,smerter og/eller kløe).

Infektioner i de øvre luftveje.

Træthed.

Hovedpine.

Ved feber og/eller alvorlige infektioner skal du kontakte afdelingen, da det kan værenødvendigt at holde pause med behandlingen.

Oplever du andre bivirkninger end de nævnte, skal du tale med din læge i hudambulatoriet. Da Skyrizi mindsker aktiviteten i immunsystemet, kan det give en lille risiko for hudkræft og kræft i lymfeknuderne. Hvis du har haft en form for kræft, skal du oplyse din læge i hudambulatoriet herom.

Vaccinationer

Når du er i behandling med Skyrizi kan du godt følge de almindelige vaccinationsanbefalinger. Der anbefales desuden årlig influenzavaccination

Du må dog ikke blive vaccineret med levende vacciner. Spørg derfor altid din læge om vaccinen som påtænkes, er en ”levende vaccine”. Pr 1.11.25 gives følgende levende vacciner i Danmark:

·         MFR: Mæslinger-Fåresyge-Røde hunde.

·         Gul feber.

·         TB (BCG): Tuberkulose.

·         Variceller: Skoldkopper og helvedsild.

·         Oral Tyfus.

Operation

Hvis du skal opereres, skal du drøfte med din hudlæge i ambulatoriet, hvilke forholdsregler der bør tages.

Graviditet og amning

Hvis du ønsker at blive gravid, eller er blevet det, bør du tale med din læge i hudambulatoriet.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden