Gå til hovedindhold

N10Amb - Velkommen til Subakut Enhed

Introduktion og praktiske informationer i N10Amb, Subakut Enhed.

Du er blevet tilknyttet Subakut Enhed, N10Amb.

Vi ønsker at sikre os, at du oplever et trygt forløb. Det betyder, at afdelingens plejepersonale og læge har fundet det forsvarligt, at du gennemgår et kort og effektivt udredningsforløb samtidig med, at du sover hjemme.

Du skal derfor regne med at blive indkaldt telefonisk til undersøgelser og svar på disse med kort varsel. Du skal herefter møde i Subakut Enhed i henhold til aftalen -  se evt. mødekort.

Du er velkommen til at tage dine pårørende med.

Du skal selv klare transporten frem og tilbage fra hospitalet.

Ventetid

Ventetid kan forekomme, da afdelingen også modtager akutte patienter. Det vil derfor være en god idé, at medbringe læsestof eller anden underholdning.
Du vil blive tilbudt forplejning, når du er i afdelingen.
Der er mulighed for gæsteadgang til internettet.

Hvis din tilstand ændrer sig

Hvis du er i tvivl eller mod forventning får forværring af symptomer eller nye symptomer, så skal du henvende dig til afdelingen på telefon.

I dagtiden ml. 8-15: Neurologisk Subakut Enhed, N10Amb, tlf. 38 63 58 81

Udenfor dette tidsrum kontaktes Neurologisk Akutmodtagelse, N10A, tlf. 3863 5883

Er din tilstand ændret dramatisk og du har behov for akut livstruende behandling, skal du ringe 112.

Medicin

Du skal fortsætte med den medicin, som du er instrueret i at tage i henhold til den udleverede medicinliste.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden