Kort om endetarmsfremfald

Ved endetarmsfremfald, også kaldet rektalprolaps, er endetarmen blevet presset ud af endetarmsåbningen. Det kan fx ske ved toiletbesøg eller når man står op.

I de fleste tilfælde kan endetarmen skubbes på plads med en flad hånd eller ved, at man sætter sig på en stol eller et toilet med lukket toiletbræt.
Endetarmsfremfald vil i langt de fleste tilfælde medføre, at man ikke kan holde på afføring. For nogle vil prolapsen være uden for endetarmsåbningen permanent. Det kan kræve akut indlæggelse.

Årsager til endetarmsfremfald

Endetarmsfremfald skyldes mange års pressen for afføring, fx ved forstoppelse, og svaghed i bækkenbundens muskulatur og i endetarmens lukkemuskel.

Symptomer på endetarmsfremfald

De mest almindelige symptomer er:

• Tarmen kan føles og ses uden for endetarmsåbningen.
• Problemer med at holde på afføring og luft.
• Besvær med at komme af med afføring og tendens til forstoppelse.
• Slim og blod i afføringen.
• Smerter.

Sådan stiller vi diagnosen

Ved undersøgelsen vil du enten ligge på ryggen med benene i benstøtte og presse prolapsen ud gennem endetarmsåbningen, eller du vil blive bedt om at sidde på en bækkenstol eller et toilet og gøre det. Du bliver undersøgt af en læge, der vurderer prolapsens størrelse og længde for at finde ud af, om en operation er nødvendig. Det kan være en god idé selv at medbringe et foto af den fremfaldene endetarm, da det kan være vanskeligt at presse fremfaldet ud.

Du får desuden lavet en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi) for at udelukke andre årsager til prolapsen.

Det kan du selv gøre

Undgå forstoppelse

Det er vigtigt, at du holder din afføring blød, så du ikke skal presse for meget ved toiletbesøg. For at undgå forstoppelse, er det en god idé at bevæge sig, spise mad med mange fibre og drikke 1½-2 liter vand hver dag. Du kan også få medicin i håndkøb på apoteket, som virker mod forstoppelse.

Træn din bækkenbund

Vi anbefaler, at du træner din bækkenbund med knibeøvelser.
Du skal træne hver dag og gentage knibeøvelsen 5-10 gange. Det må ikke gøre ondt, når du kniber.
Du kan også gøre knibeøvelser til en del af din hverdag, fx ved at knibe hver gang du rejser eller sætter dig. Lav korte knib i begyndelsen og udvid gradvist længden af knibet. Pauserne mellem knibene skal være lige så lange som selve knibet.
Du kan ligge på ryggen eller på siden med let bøjede ben, når du laver knibeøvelser:

• Knib sammen omkring endetarmsåbningen. Prøv at slappe af i mave, baller og lår, mens du kniber.
• Slap af i hele kroppen i lige så lang tid, som du holder knibet.