Brækket arm - underarm i gips – Information til forældre Når barnet har armen eller underarmen i gips, er det vigtigt at gipsen ikke bliver våd. Sideindhold Kort om besøget Dit barn har brækket armen, og vi har lagt gips, som stabiliserer og støtter, mens bruddet heler.Aftaler og den videre plan for barnets behandling kan du se i barnets journal. Når I kommer hjem Armen kan være øm og hævetDet er normalt, hvis barnet i starten har lette smerter eller uro fra bruddet. Fingrene og håndleddet kan også være let hævede, og hudfarven kan ændre sig. Sørg for, at armen holdes højtHvis dit barn klager over smerter eller hævelse, skal du sørge for, at armen holdes over hjertehøjde i 1-2 timer. Det gøres fx ved at ligge ned med armen hvilende mod ryglænet på en sofa eller en væg, eventuelt støttet med et par puder under. Giv eventuelt dit barn smertestillende medicinDu kan give dit barn smertestillende medicin, så længe det har ondt. Du kan købe smertestillende medicin til børn i håndkøb. Læs på pakken, hvor meget medicin dit barn må få. Gipsen må ikke strammeGipsen må ikke stramme. De led, som er uden for gipsen, skal kunne bevæges frit uden at støde på gipsen. Barnet skal kunne:bøje og strække fingrene uden problemerbevæge albue frit. Sørg for, at barnet bruger armen, men undgå visse former for sport og legDit barn skal bevæge armen så meget som muligt.Der er dog visse begrænsninger, da gipsen kan tage skade:Undgå vilde lege som fangeleg og pudekamp.Undgå kontaktsport, fx fodbold og karate.Undgå svømning, da gipsen ikke kan tåle at blive våd.Sørg for, at barnet ikke løfter eller bærer tunge ting eller hænger i armene.Sørg for, at der ikke kommer snavs ind under gipsen, fx sand eller jord. Beskyt gipsen i badetGipsen må ikke blive våd. Vi anbefaler, at barnet får en plastikpose uden på gipsen i badet. Kontakt os eller Akuttelefonen 1813 ved problemer eller forværringDer kan opstå problemer, som fx at:dit barn ikke kommer i gang med at bruge armen i løbet af 1 uge.hævelsen bliver værre, og gipsen begynder at stramme.fingrene er meget varme eller kolde, sammenlignet med den anden hånd.det snurrer eller prikker i fingrene.smerterne fra bruddet ikke aftager.gipsen generer eller gnaver huden.gipsen knækker eller tager skade.gipsen bliver løs.Sker det, skal du kontakte os eller Akuttelefonen 1813. Værd at vide Se barnets journalDu kan få en kopi af dit barns journal, inden I forlader hospitalet. På www.minsundhedsplatform.dk og www.sundhed.dk har du også adgang til dit barns journal og sundhedsdata. Du kan hente begge dele som apps: MinSP og MinSundhed. Du skal udfylde en fuldmagt på hospitalet, før du kan få adgang. Kontakt os, hvis du ikke fik udfyldt en fuldmagt, inden I gik hjem. Barnets personlige dataRegion Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med henvendelsen om barnet.Læs mere om formålet med anvendelsen samt barnets rettigheder på www.regionh.dk/persondatapolitik Redaktør Systemkonto For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk: Denne mail er ikke sikker. Din mail bør derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.Læs, hvordan du sender digital post:www.bispebjerghospital.dk/kontakt/ Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse. Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen