Kort om bedøvelse

Du skal bedøves i forbindelse med en operation, behandling eller undersøgelse. Bedøvelse kaldes også for anæstesi eller narkose. Vi bruger 4 typer bedøvelse:

• Fuld bedøvelse.
• Nerveblokade.
• Rygbedøvelse (spinal/epidural bedøvelse).
• Rus.

Inden bedøvelsen bliver du tilbudt at tale med en anæstesilæge. Lægen spørger til dit helbred og din sygehistorie. Du bliver også spurgt til dit forbrug af medicin, naturmedicin eller kosttilskud, da der kan være typer, du skal holde pause med. Tag derfor din medicinliste med til samtalen. Sammen beslutter I, hvilken bedøvelse der passer bedst til dig og til den operation, du skal have foretaget. Lægen besvarer meget gerne dine spørgsmål om bedøvelse.

Nogle gange taler man først med anæstesilægen på selve operationsstuen. Hvis du er utryg ved bedøvelsen eller har spørgsmål, opfordrer vi dig til at bede om en samtale med anæstesilægen på forhånd.

Du kan se film om bedøvelse på www.bispebjerghospital.dk/film-om-bedoevelse eller ved at holde din smartphones kamera op foran QR-koden:

Typer af bedøvelse

Fuld bedøvelse (narkose)

Ved fuld bedøvelse får du sovemedicin og smertestillende medicin, så du sover dybt og er fri for smerter. Du får medicinen gennem et drop i hånden eller armen. Når du er faldet i søvn, sørger vi for, at din vejrtrækning foregår uhindret. Vi lægger eventuelt et plastikrør ned i dit luftrør for at sikre din vejrtrækning. Ved nogle typer operation får man lagt et kateter (epiduralkateter) i ryggen, inden man bliver bedøvet. Kateteret kan bruges til smertebehandling både under og efter operationen.

Nerveblokade

En nerveblokade bruges til at bedøve et mindre område af kroppen, fx en arm eller en fod. Ved en nerveblokade sprøjter lægen lokalbedøvende medicin ind omkring nerven med en tynd nål. Bedøvelsen gør dig smertefri under operationen og virker smertelindrende op til et døgn efter. Du er vågen under operationen og kan mærke berøring og tryk.

Rygbedøvelse (spinalbedøvelse)

Rygbedøvelse bruges til at bedøve underkroppen eller benene. Ved en rygbedøvelse sprøjter lægen lokalbedøvende medicin ind gennem en tynd nål i ryggen (spinalrummet), mens du sidder eller ligger på siden og krummer ryggen. Du er vågen ved rygbedøvelse, men vi kan også kombinere bedøvelsen med, at du får en lille dosis sovemedicin, så du slumrer under operationen. I nogle tilfælde lader vi et smertekateter ligge i ryggen. Smertekateteret kan bruges til at give dig smertestillende behandling under og et par dage efter operationen.

Rus (sedation)

Rus bruges til at få dig til at slappe af eller sove under operationen. Ved rus får du små mængder beroligende medicin og eventuelt smertestillende medicin, så du kommer til at slappe af eller falde i søvn. Det afhænger af, hvor meget medicin vi giver dig. I de fleste tilfælde får du medicinen gennem et drop i hånden eller armen. Ofte kombinerer vi rus med fx rygbedøvelse eller nerveblokade, men rus kan også være den eneste bedøvelse. Selvom du er vågen under operationen, er det ikke sikkert, du bagefter kan huske, hvad der er sket på operationsstuen. Under operationen sidder der anæstesiuddannet personale ved siden af dig og sikrer, at du har det godt.

Vigtig forberedelse

Mød fastende

Du skal faste inden bedøvelsen. Det vil sige:

• 6 timer før din bedøvelse skal du stoppe med at spise.
• 6 timer før skal du stoppe med at drikke mælkeprodukter og juice med frugtkød. Du må heller ikke drikke mælk i din kaffe eller te.
• 2 timer før skal du stoppe med at drikke alle former for kold og varm væske. Vi anbefaler, at du som det sidste drikker et stort glas saft. Sukkeret i saften modvirker kvalme og utilpashed.

Hvis du har diabetes, gælder der særlige forholdsregler. Det taler vi med dig om.

Tag din medicin, som du plejer

Op til operationen kan du tage din medicin, som du plejer, medmindre du har aftalt noget andet med en læge. Du kan tage medicinen med et lille glas vand, selvom du faster. Hvis du har diabetes, gælder der særlige forholdsregler. Kontakt den læge eller afdeling, der har henvist dig, for at tale om, hvordan du skal forholde dig.

Fjern makeup, neglelak og smykker

Under operationen sætter vi et måleapparat på en af dine fingre, som måler iltmætningen i dit blod. Derfor skal du fjerne neglelak og kunstige negle inden din operation. Du skal desuden fjerne al makeup hjemmefra. Tag ur, smykker og piercinger af og lad dem blive hjemme. Du har selv ansvaret for de ting, du tager med. Hospitalet erstatter som udgangspunkt ikke tabte eller stjålne ting.

Medbring høreapparat, tandprotese eller briller

Bruger du høreapparat, tandprotese eller briller, må du gerne have dem med.

Forbered dig på ventetid

Tag gerne en bog, et blad eller anden underholdning med. Så er du forberedt, hvis der er ventetid.

Medbring din egen musik

Du er velkommen til at tage høretelefoner og musik med på en telefon eller tablet, som du kan lytte til under operationen.

På hospitalet

Vi gør dig klar

Hvis du skal have medicin inden operationen, sørger vi for, at du får det. Det kan være medicin, der virker beroligende, forebygger kvalme eller er smertestillende.

Lad dine værdigenstande blive på stuen

Lad dine ting blive på sengeafdelingen i et aflåst skab, mens du bliver opereret. Du må gerne bære briller, høreapparat og tandprotese på turen til operationsgangen, og du kan tage høretelefoner og en telefon eller tablet med til at høre musik på. Du må også tage din eventuelle astmaspray eller egen medicin mod hjertekrampe med på operationsstuen. Hvis du bruger kontaktlinser, skal du tage dem ud inden operationen.

Bedøvelsen

På operationsafdelingen bliver du modtaget af det personale, der skal bedøve dig. Du får lagt et drop i den ene hånd eller arm til væske og medicin, og du bliver tilsluttet udstyr, som blandt andet måler hjerterytme og blodtryk, så vi kan følge din tilstand under operationen. Anæstesilægen bedøver dig. Mens du er bedøvet, sidder anæstesiuddannet personale ved siden af dig og sikrer, at du har det godt, og at bedøvelsen virker som den skal. Hvis du har været i fuld bedøvelse, bliver du vækket på operationsstuen, når operationen er overstået.

Opvågning

Efter operationen bliver de fleste kørt hen på opvågningsafsnittet. Hvis du kun har været bedøvet ganske kort, kommer du eventuelt direkte tilbage på sengeafdelingen. På opvågningsafsnittet holder vi øje med, hvordan du har det, og du får medicin mod smerter og kvalme, hvis du har brug for det.
Du skal forvente at være træt og have brug for hvile, men du må gerne få korte besøg, som skal aftales gennem opvågningsafdelingen. Tag dog gerne hensyn til, at mange patienter ligger og vågner op på samme tid og har brug for ro og diskretion.
Du får først information om operationen, når du er tilbage på sengeafdelingen. Personalet på opvågningsafsnittet kender ikke detaljerne i din operation.

Sig til, hvis du har ondt

Vi spørger til dine smerter ud fra en smerteskala. Smerter opleves forskelligt, så det er vigtigt, at du siger til, hvis du har ondt. Du skal opleve, at smerterne er til at holde ud, så du kan trække vejret dybt og eventuelt bevæge dig i sengen.

Vigtige forholdsregler de første 24 timer

Når du har været bedøvet, gælder der nogle regler for dig de første 24 timer. Vær opmærksom på, at du:

• ikke bør være alene
• ikke må køre bil eller andre køretøjer
• ikke må betjene maskiner
• ikke bør drikke alkohol.

Hvis der ikke er nogen, der kan være hos dig, anbefaler vi, at du har en, du kan ringe til, hvis du har brug for hjælp.

Du kan få bivirkninger

Det er meget sikkert at blive bedøvet. Alvorlige bivirkninger er uhyre sjældne. Mindre bivirkninger er hyppigere, men de forsvinder hurtigt af sig selv eller kan behandles. Bivirkninger ved bedøvelsen kan være:

• Ømhed i mund og hals: Hvis du har haft en slange ned gennem luftrøret under bedøvelsen, kan du være øm i munden og halsen, når du vågner. Det er almindeligt og går over af sig selv
• Kvalme: Nogle patienter får kvalme og kaster op efter bedøvelsen. Hvis du har brug for det, kan vi give dig medicin mod kvalmen.
• Kløe: Smertestillende medicin kan i nogle tilfælde give kløe. Det er dog sjældent så generende, at du behøver behandling.
• Vandladningsbesvær: I sjældne tilfælde kan man opleve problemer med at tisse, efter at man er kommet hjem. Kontakt din egen læge eller Akuttelefonen 1813, hvis det sker for dig. 
• Hukommelsesbesvær: Specielt ældre patienter kan opleve en svækket hukommelse lige efter en bedøvelse. Hukommelsen vil næsten altid blive bedre efter nogle dage eller uger. 
• Hovedpine: Rygbedøvelse kan i sjældne tilfælde give hovedpine. Den kommer, når du rejser dig op og forsvinder igen, når du lægger dig ned. Den er helt ufarlig, men kræver behandling, da den ellers er længere tid om at forsvinde. Du skal kontakte os, hvis du får hovedpine, når du kommer hjem.
• Nerveskade: Ved nerveblokade kan en nerve i sjældne tilfælde tage skade. Hvis du efter 1-2 døgn stadig oplever føleforstyrrelser, nedsat styrke i musklerne eller smerter omkring nerven, skal du kontakte den afdeling, der stod for din operation. Kun ekstremt sjældent er nerveskaden permanent.
• Tandskade: Hvis du i forvejen har løse eller skrøbelige tænder, er der en lille risiko for, at dine tænder kan tage skade ved fuld bedøvelse. Det kan ske, hvis du har haft en slange ned gennem luftrøret under bedøvelsen.
• Blodansamling eller betændelse i ryggen: I ekstremt sjældne tilfælde kan man få en blodansamling eller betændelse i ryggen i forbindelse med en rygbedøvelse. Den skal behandles meget hurtigt. Kontakt derfor straks Akuttelefonen 1813, hvis du pludselig får føleforstyrrelser i benene, pludselig får problemer med at tisse eller pludselig får stærke smerter, der hvor du er blevet stukket. Fortæl Akuttelefonen, at du har fået en rygbedøvelse.

Få mere viden

Få mere viden om bedøvelse på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’Bedøvelse, oversigt’.