Gå til hovedindhold

At rejse og sætte sig

Information til dig, der hjælper en person med parkinsonisme

Information til dig, der hjælper en person med parkinsonisme

Når en person med parkinsonisme skal rejse sig op, er det afgørende at få tyngdepunktet i kroppen langt nok frem, så man kan bruge benene til at rejse sig op, og så man ikke falder tilbage i stolen.


Hvis det er muligt, så lad personen begynde bevægelsen.


Din opgave er primært at hjælpe personens overkrop langt nok frem, ikke at løfte.


For nogle personer er det tilstrækkeligt med din hånd bagpå hendes/hans skulder, som så kan hjælpe personens overkrop fremad. Ellers kan det fungere godt, at du står ved personens side i gangstående stilling og med ret ryg, med forsiden af din skulder mod personens skulderblad, armen om hendes/hans ryg og hånden nede ved hendes/hans modsatte hofte. Du kan da bruge din overkrop til at guide personens overkrop langt frem.
Når du skal hjælpe personen ned at sidde, kan det være en yderligere hjælp, at du presser fingrene ind på forsiden af hendes/hans hofte for at hjælpe til at bøje den.

Hvordan instruerer du personen


Når personen skal rejse sig

  • Sæt dig frem på stolen, hvis det er muligt.
  • Placer dine ben lidt ind under dig, evt. i gangstående stilling.
  • Læn overkroppen langt frem og rejs dig roligt.
  • Du kan evt. støtte på armlænene. Når personen skal sætte sig
  • Bøj overkroppen langt frem/langt ned og strit med enden.
  • Bøj godt i knæ og hofter og sæt dig roligt og med kontrol over bevægelsen hele vejen ned.
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden