Kort om analfistel

Omkring endetarmen findes der små kirtler, som munder ud i analkanalen. Hvis der opstår betændelse i en af disse kirtler, kan der dannes en kanal mellem indersiden af endetarmen og huden rundt om endetarmsåbningen. Denne kanal kaldes en analfistel.

Analfistel forekommer hos ca. 1–2 ud af 10.000 personer årligt og er mest hyppig hos personer under 50 år. Analfistel er mere almindelig hos mænd. Det skyldes, at de har flere kirtler i analkanalen end kvinder. Personer med Crohns sygdom har en øget risiko for at få mere komplekse analfistler, som er sværere at behandle.

Analfistler skyldes ikke kost, hygiejne eller seksuel aktivitet. I de fleste tilfælde kender vi ikke årsagen.

Symptomer på analfistel

En analfistel kan give:

• svie, irritation og kløe omkring endetarmsåbningen
• sivning af væske eller pus fra en lille åbning i huden
• ømhed eller smerter i området.

Fistelgangen kan ofte mærkes som en streng under huden. Når der passerer afføring gennem endetarmen, kan der blive presset afføring og væske ind i fistelgangen. Hvis fistlens ydre åbning lukker sig, kan betændelse og væske ikke sive ud, og der kan opstå en byld. Det kaldes for analabsces. Bylden giver typisk tiltagende smerter, hævelse og rødme, samt feber og almen utilpashed.

Behandlingsmuligheder

En analfistel heler i de fleste tilfælde ikke af sig selv. Det er derfor nødvendigt med en operation for at behandle den.

Målet med behandlingen er at:

• lukke fistlen
• bevare lukkemusklens funktion
• minimere risikoen for inkontinens (besvær med at holde på luft eller afføring).

Kvinder har en kortere og mere sårbar lukkemuskel end mænd, og kan derfor have en let øget risiko for inkontinens.

Der findes flere operationsmetoder. Omkring 70 % af analfistler er simple fistler, som ofte kan behandles. Komplekse fistler er vanskeligere, og behandlingen vil have effekt i omkring 50 % af tilfældene.
Vi vælger som udgangspunkt den mindst indgribende behandling. Inden operationen laver vi en ultralydsskanning af analfistlen. I nogle tilfælde laver vi også en kikkertundersøgelse af tarmen og en MR-skanning. Vi lægger en plan for behandlingen sammen med dig.

Seton

Hvis der er betændelse i fistlen, skal vi først dræne den ved at lægge en seton ind. En seton er en tynd gummiring eller tråd. Setonen bliver ført ind gennem fistelgangen og ud gennem endetarmen. Den holder fistlen åben, så betændelsen kan løbe ud, og den forebygger, at der opstår bylder ved fistlens udgang.
Når betændelsen er drænet, kan vi behandle fistlen med en operation. I få tilfælde kan den bedste løsning være at have en seton i længere tid for at forebygge bylder.

Opskæring (Fistulotomi)

En simpel fistel uden betændelse kan behandles med en operation, hvor vi skærer fistlen op. Vi åbner fistlen, så fistelgangen bliver til et kløftformet sår, der heler fra bunden.

Laserbehandling (FiLaC)

Ved laserbehandling syr vi fistlens indre åbning sammen, og fører en tynd laser gennem fistelgangen. Varmen fra laseren nedbryder vævet i fistelgangen, så den bliver til et sår, der kan hele indefra.

Transplantation af fedt

Ved komplekse fistler kan vi lave en transplantation af fedt. Vi syr den indre åbning af fistelgangen sammen, og sprøjter derefter fedtet ind omkring fistelgangen. Fedtet tager vi fra din mave eller ryg. Fedt indeholder stamceller, som fremmer helingen.

Risiko ved operationen

Ved operation for analfistel er der risiko for, at lukkemusklen omkring endetarmen bliver svagere. Det kan i sjældne tilfælde gøre det sværere at holde på luft og tynd afføring. Risikoen afhænger i høj grad af, hvor fistlen sidder og hvilken operation, der foretages.

Få mere viden

Du kan få mere viden om anafistel på www.patienthåndbogen.dk. Søg på 'analabces og analfistel'.