X-lite bandage, når du har benet i

Denne information er til dig, der har benet i X-lite bandage.

Patientvejledning X-lite bandagen

”Ingen bandager er behagelige for patienten”

Denne bandage, X-lite, har dog flere fordele, end man normalt kender fra andre bandager.

X-lite bandagen er let og stærk, hvilket giver større bevægelsesmuligheder og den frie luftcirkulation gør den køligere og mindre irriterende for huden.

Den bandage du nu bærer, giver dig derfor nogle vigtige fordele frem for gips, men følg venligst nedenstående anvisninger, mens du går med bandagen.

  • Udsæt ikke bandagen for temperaturer over 60 o grader. Saunabadning og tørring af bandagen ved høj temperatur bør undgåes.
  • Kulde vil ikke påvirke bandagen, men da X-lite strukturen tillader luftcirkulation, kan man, for at beskytte huden, trække en strømpe over bandagen.

Vigtigt!

Når du har fået benet i X-lite bandage, er det vigtige, at du er opmærksom på nogle ting.

  • Bandagen er først tør efter 30 min.
  • Bandagen må ikke blive våd - brug plastikpose over bandagen, når du går i bad.

Hvad skal du gøre

  • Benet bør holdes højere end hoften, for at undgå hævelse af fod/tæer, når du sidder eller ligger.
  • Brug eventuelt telefonbøger under madras eller fodenden af sengen
  • Tæerne bør bevæges flittigt.
  • De/det led som kan bevæges, skal trænes dagligt. Dvs. bøj, stræk - bøj, stræk...
  • Du kan tage smertestillende medicin ved behov.

Hvis der opstår problemer, fx.

  • Du får føleforstyrrelser i dine tæer
  • Dine tæer bliver kølige og blege
  • Du føler at bandagen trykker eller strammer
  • Bandagen bliver for løs

Skal du kontakte Ortopædkirurgisk Ambulatorium M. Ved behov for akut hjælp i weekend og helligdage kontaktes 1813.

Redaktør