Gå til hovedindhold

Vigtige forberedelser inden dit besøg

I denne pjece findes oplysninger om forberedelser til dit besøg i Endokrinologisk Ambulatorium.

Vigtige forberedelser inden dit besøg

Tag dette med til dit 1. besøg

  • Vedlagt spørgeskema i udfyldt stand.

Hvis du ikke selv har mulighed for at printe spørgeskemaet, kan du få udleveret spørgeskemaet i receptionen i ambulatoriet.

Værd at vide

Tag gerne en pårørende med

Du er altid velkommen til at tage en pårørende med. Det kan være en fordel, at I er to om at lytte og stille spørgsmål.

Tilmeld dig NemSMS, og bliv "husket på" din aftale

Du kan modtage en sms, der minder dig om din aftale med hospitalet. Du tilmelder dig NemSMS på www.borger.dk.

Log på Min Sundhedsplatform og følg med i dit forløb på hospitalet

På www.minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet følge med i dit forløb, se kommende aftaler, se prøvesvar og udfylde eventuelle spørgeskemaer. Hvis du har spørgsmål, kan du også skrive direkte til den afdeling, du er tilknyttet. Du kan også hente appen MinSP på din smartphone. Du logger på med MitID.

Kontakt os, hvis du har brug for en tolk

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du har brug for en tolk, så sørger vi for at booke en til dig. Læs mere om reglerne for brug af tolk på www.regionh.dk/tolk.

Vælg et andet offentligt hospital – det frie sygehusvalg

Du har som udgangspunkt frit sygehusvalg til offentlige hospitaler. Du kan kontakte en rådgiver i Sygehusvalg, som kan oplyse dig om dine muligheder for at få en tid på et andet hospital:

Sørg selv for transport

Du skal normalt selv arrangere og betale for din transport til og fra hospitalet. I enkelte tilfælde kan du have ret til at få hjælp til udgifterne eller til kørsel frem og tilbage. Kontakt den afdeling, hvor du har en aftale, hvis du er i tvivl.
Læs mere om transport på www.regionh.dk/transport

Find vej på hospitalet

Vi har vedlagt et oversigtskort, så du kan finde vej på hospitalet.
Læs mere om at finde vej, muligheder for parkering og offentlig transport på www.bispebjerghospital.dk/kort.

Vær opmærksom på, at vi bygger nyt hospital i disse år. Det betyder, at du vil møde byggepladser og lokale afspærringer på hospitalsområdet. Vi beklager de gener, det kan medføre.

Find vej på hospitalet

Vi har vedlagt et oversigtskort, så du kan finde vej på hospitalet. Læs mere om at finde vej, muligheder for parkering og offentlig transport på www.frederiksberghospital.dk/kort

Dine personlige data

Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse.
Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik

Anvendelse af blod- og vævsprøver til forskning

Rester af blod- og vævsprøver kan blive brugt til forskning. Du har ret til at beslutte, at dine blod- og vævsprøver kun må anvendes til behandling af dig selv og til formål, der umiddelbart er knyttet til din behandling.
Læs mere om dine rettigheder på www.regionh.dk/patientrettigheder.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden