Velkommen til Tumorambulatoriet
Du vil komme i kontakt med flere afdelinger og hospitaler, som bidrager til din behandling på flere måder. Derfor har Neurologisk Afdeling N et ambulatorium, som er ansvarlig for dit behandlingsforløb især i forhold til opfølgning og genoptræning. Det vil være din gennemgående kontakt fremover.
Når du har fået påvist en tumor i hjernen, vil du blive indkaldt til ambulant kontrol i ambulatoriet med jævne mellemrum. Tumorambulatoriet har åbent hver torsdag. Du kan kun komme til kontrol efter aftale.
Personalet i ambulatoriet
I ambulatoriet har du kontakt med:
- Sygeplejersken, som følger alle patienter med tumorer i hjernen på Bispebjerg Hospital. Hun er din faste kontaktperson, både når du venter på behandling på andet hospital, og når du går til ambulant kontrol i ambulatoriet.
- Overlægen, som er specialist i neurologi.
Begge arbejder såvel i ambulatoriet som i det tilknyttede sengeafsnit N31. Der er desuden tilknyttet fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog (logopæd), diætist og neuropsykolog.
Formålet med besøget i ambulatoriet
- En generel vurdering af, hvordan det går.
- Information og vejledning i forhold til fysiske-, psykiske- eller sociale problemer i forbindelse med sygdommen.
- Opfølgning på den medicinske behandling.
- Vurdering af behov for rehabilitering
- Information om rådgivningsmuligheder.
- Det er en god ide at forberede dig til besøget.
- Skriv tvivlspørgsmål ned, så du husker det hele og prioriter, hvad der er vigtigst at få drøftet.
Medicin
Medbring altid en liste over den medicin, som du får. Spørg ved tvivl om, hvordan medicinen skal tages, virkning og bivirkninger.
Fornyelse af recepter
Recepter skal fornyes hos din egen læge.
Kontakt ambulatoriet i træffetiden, hvis:
- Du er i tvivl om behandlingsforløbet.
- Du har spørgsmål til din behandling med binyrebarkhormon eller antiepileptisk medicin. Kontakt egen læge vedr. anden medicinsk behandling.
Transport
Det vil fremgå af indkaldelsesbrevet, om der er bestilt transport. Kontakt ambulatoriet i telefontiden, hvis du er i tvivl. Du skal være klar 1½ time før den aftalte tid i ambulatoriet, hvis du bor i hovedstadsområdet.
Afbud
Husk at melde afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at møde, da der er lang ventetid i ambulatoriet. Tilmeld dig evt. NEM-SMS via Borger.dk, så du bliver mindet om mødetidspunketet.