Kort om skrumpelever

Skrumpelever er en sygdom, hvor der dannes arvæv i leveren. Det kaldes også levercirrose. Arvævet kan gøre leveren hård, så blodet får sværere ved at løbe gennem leveren. Det betyder, at leveren ikke kan udføre sin funktion i kroppen på samme måde som en rask lever. Blodet kan hobe sig op i bughulens blodkar og løbe andre veje udenom leveren, fx gennem blodårer (vener) i spiserøret.

Ved skrumpelever kan mængden af velfungerende levervæv også blive mindre. Det kan begrænse leverens evne til at danne proteiner, til at udskille gift- og affaldsstoffer og til at nedbryde medicin.

Årsager til skrumpelever

De hyppigste årsager til skrumpelever er:

• overforbrug af alkohol
• fedtleversygdom, ofte i kombination med sukkersyge
• smitsom leverbetændelse, hepatitis B eller hepatitis C
• autoimmun leversygdom.

Behandling af skrumpelever

Det dannede arvæv i leveren kan ikke fjernes ved behandling. Dannelsen af nyt arvæv skal derfor stoppes ved at fjerne årsagen til dannelse af arvæv, fx alkohol eller virus.

Komplikationer og bivirkninger

De hyppigste komplikationer til skrumpelever er:

• væske i bughulen (ascites)
• blødning fra åreknuder i spiserøret
• misfarvning af hud eller øjne (gulsot)
• tab af kraft og muskelmasse
• leverkræft
• leverkoma.

Væske i bughulen

Når blodet har svært ved at løbe igennem leveren, hober det sig op, og trykket i bughulens blodkar stiger. Det øgede tryk og andre ændringer gør, at væske presses ud og ender som væske i bughulen (ascites). Væske i bughulen kan give tyngdefornemmelse, mavesmerter og åndedrætsbesvær. Der kan også komme bakterier i væsken (bughindebetændelse). Du skal derfor være opmærksom på, om dit maveomfang bliver større, og om din vægt ændrer sig. Vej dig cirka 2 gange om ugen.

Vanddrivende medicin kan hjælpe mod væske i bughulen. Du må ikke tabe dig mere end ½ kg om dagen eller mere end 3 kg om ugen. Vanddrivende medicin påvirker salt- og væskebalancen, og du skal derfor ofte have taget blodprøver til kontrol af dine væsketal.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tappe væske fra bughulen.

Blødning fra åreknuder i spiserøret

Ved skrumpelever har blodet svært ved at komme igennem leveren. Blodet finder derfor andre veje udenom leveren, blandt andet gennem blodårer i spiserøret. Blodårerne kan dermed svulme op og danne åreknuder.

Store åreknuder kan briste og bløde.
Opkast, der er blodigt eller ligner kaffegrums, sort afføring, pludselig kvalme og bevidsthedsændring er tegn på blødning. Det er en livstruende tilstand. Ring derfor straks 112, hvis du oplever ovenstående symptomer.

Åreknuder kan ikke mærkes, og mange med skrumpelever har åreknuder, som ikke bløder. Vi undersøger derfor dit spiserør for åreknuder ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi). Har du åreknuder i spiserøret, kan blødning forebygges med medicin eller ved at sætte elastikker på åreknuderne.

Misfarvning af hud eller øjne (gulsot)

Gulsot er en tilstand, der viser sig ved et gulligt skær i hud og øjne. Gulsot opstår, fordi bilirubin ophobes i kroppen. Bilirubin er et affaldsprodukt fra blodets røde blodlegemer. Det udskilles af leveren, og ved skrumpelever kan leverens funktion blive så nedsat, at bilirubin ophobes. Der er imidlertid mange andre årsager til, at du kan blive gul. Du skal derfor straks kontakte ambulatoriet eller din egen læge, så du kan blive undersøgt og behandlet.

Leverkoma

Ved skrumpelever formår leveren ikke at rense kroppen for alle skadelige stoffer. Stofferne kan dermed føres med blodet op i hjernen og påvirke hjernens funktion. Tilstanden bliver kaldt leverkoma.

Risikoen for leverkoma afhænger af, hvor meget velfungerende levervæv du har, hvor meget blod der løber udenom leveren og af leverens belastning. Der er øget sandsynlighed for leverkoma fx ved infektion, mangel på væske, blødning i tarmen, alkoholindtag, forstoppelse eller medicin. Risikoen for leverkoma er også større, hvis du har haft det før.

Symptomerne ved leverkoma kan have forskellige grader, fra let påvirkning til bevidstløshed. Hvis du bliver mere træt og sløv, glemsom, forvirret eller irritabel, så kan det være tegn på leverkoma. I værste fald kan man blive så påvirket, at man mister bevidstheden. Kontakt straks 112 ved bevidstløshed.

Måske lægger dine pårørende mærke til ovenstående symptomer, før du selv gør det.

Det kan du selv gøre

Begræns eller undgå alkohol

Det er vigtigt, at du undgår alkohol, når du har skrumpelever. Uanset årsagen til skrumpelever, vil alkohol øge dannelsen af arvæv i leveren og forværre din sygdom.

Du har flere muligheder, hvis du har behov for og ønsker at få støtte til at kontrollere dit alkoholindtag. Det kan ske via din egen læge, eller via tilbud i din kommune. Det vil vi meget gerne tale med dig om.

Infektioner og sår

Infektioner kan forårsage leverkoma, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på infektionstegn. De mest almindelige infektioner er lungebetændelse og urinvejsinfektion. Føler du dig varm, skal du måle din temperatur. Kontakt os ved feber over 38 grader.

Hold god hygiejne

For at forebygge infektioner bør du sørge for at have en god hygiejne, blandt andet ved at børste tænder 2 gange om dagen.

Hav afføring hver dag

Forstoppelse øger risikoen for leverkoma. Du skal derfor have afføring 2-3 gange dagligt. Ofte anvendes afføringsmidlet laktulose til forebyggelse og behandling af forstoppelse. Det kan også hjælpe, selvom du ikke har forstoppelse, da det påvirker tarmens sammensætning af bakterier, så du ikke udsættes for så mange affaldsstoffer fra tarmen.

Små gåture og lette øvelser gavner din fordøjelse og medvirker til at forebygge forstoppelse.

Undgå visse typer af medicin  

Du skal så vidt muligt undgå sovemedicin samt beroligende og smertestillende medicin som Mandolgin, Tradolan, Dolol, Nobligan, Morfin og lignende. Ved skrumpelever nedbrydes medicin langsommere i leveren og kan derfor ophobes i kroppen og give leverkoma. Læs indlægssedlen og spørg din læge i ambulatoriet, om du er i særlig risiko ved at tage medicinen.

Du skal også undgå smertestillende gigtmedicin med Ibuprofen, som fx Brufen, Ibumetin, Ipren, Kodimagnyl, da det kan give mavesår.

Vær opmærksom på indtaget af væske

Dehydrering opstår, hvis du får for lidt væske, eller hvis du bruger vanddrivende medicin, som giver for stort væsketab. Diarré og opkastning kan også fører til dehydrering.

Du kan forebygge dehydrering ved at drikke 1,5-2 liter væske i døgnet (vand, saft, te, kaffe).

Hold øje med dit blodsukker, hvis du har diabetes

Har du diabetes, er det vigtigt, at dit blodsukker ikke er for højt eller for lavt, da dette også øger risikoen for leverkoma.

Sørg for proteinrig ernæring

Ved skrumpelever er behovet for protein øget til næsten det dobbelte. Mange får imidlertid nedsat appetit og spiser derfor mindre. Det giver tab af muskler og øget tendens til infektioner.

For at få protein nok skal du spise fisk, kødprodukter, æg, og mejeriprodukter (fx mælk, skyr og yoghurt). Proteindrikke er desuden et godt supplement til den daglige kost. Vi kan skrive en recept på proteindrikke, så de kan købes billigere. Det er desuden meget vigtigt at spise et proteinrigt måltid eller drikke en proteindrik inden sengetid. Du kan også få vitamin- og mineraltilskud i form af fx zink, magnesium, B-vitaminer og almindelige vitaminpiller. Du bør undgå naturlægemidler og andre kosttilskud, der ikke er ordineret af en læge.

Ved behov kan man henvises til en diætist.

Vær fysisk aktiv

Ved leversygdom er der øget risiko for, at muskelmassen bliver nedbrudt. Mangel på fysisk aktivitet bidrager til mindsket muskelmasse. Derfor er det vigtigt, at du holder dig aktiv.

Få mere viden

Du kan få mere viden om skrumpelever på www.patienthåndbogen.dk. Søg på ’skrumpelever’.