Hvad er skrumpelever?

Skrumpelever er en sygdom, hvor der dannes bindevæv i leveren, så den bliver hård. Leveren kan også blive mindre (skrumpe), men det sker først i sygdommens sene stadier.

Der er forskellige årsager til, at leveren danner bindevæv, men typisk er det pga. alkohol, leverbetændelse med virus og autoimmune leversygdomme. 

Bindevævet ændrer leverens opbygning. I en rask lever løber blodet fra mave og tarm langsomt gennem leveren til hjertet. Men når leveren er blevet hård, bliver det endnu mere vanskeligt for blodet at komme igennem leveren hen til hjertet. Blodet kommer både til at hobe sig op i de blodkar, der er i bughulen, men det vil også løbe udenom leveren f.eks. via blodårer (vener) i spiserøret.

En skrumpelever vil have mindre velfungerende levervæv. Det betyder, at leverens evne til at danne proteiner, til at udskille gift – og affaldsstoffer og til at nedbryde medicin er begrænset.

Behandling af skrumpelever

Hvis leveren allerede har dannet bindevæv, kan man ikke fjerne det bindevæv med en behandling. Til gengæld kan man bremse dannelsen af nyt bindevæv ved at forhindre årsagen til dannelse af bindevæv, f.eks. alkohol eller virus.

Komplikationer/følgevirkninger af skrumpelever

De hyppigste komplikationer til skrumpelever er:

• Væske i bughulen (ascites)
• Blødning fra åreknuder (varicer) i spiserøret
• Gulsot (icterus)
• Leverkoma (hepatisk encephalopati)

Væske i bughulen

Når leveren har dannet meget bindevæv, vil et øget tryk i bughulens blodkar medføre, at der presses væske ud i bughulen (ascites). Væsken i bughulen kan give tyngdefornemmelse, mavesmerter og åndedrætsbesvær, og der kan også komme infektioner (bughindebetændelse).

Du skal derfor være opmærksom på, om dit maveomfang bliver større, og om din vægt ændrer sig. Derfor skal du veje dig to gange ugentligt.

Hvis du har væske i bughulen, skal du undgå salt på maden og saltlakrids, da salt binder væske i kroppen.

Det kan hjælpe på væsken i bughulen, hvis du får vanddrivende medicin eller får tappet væsken ud af bughulen. Hvis du kommer af med væsken ved hjælp af vanddrivende medicin, skal du holde øje med din vægt, og at du ikke taber dig mere en ½ kg om dagen eller mere end 3 kg pr uge.

Da vanddrivende medicin også påvirker din salt – og væskebalance, skal du ofte have taget blodprøver.

Blødninger fra åreknuder i spiserøret

En skrumpelever kan gøre det svært for blodet at komme igennem leveren. Blodet finder derfor andre veje udenom leveren – bl.a. via blodårer i spiserøret.
Blodårerne får dermed ekstra tryk, svulmer op og danner åreknuder, som er udposninger i spiserøret. Det er livsfarligt, hvis de store åreknuder brister og begynder at bløde.

Du kan ikke mærke, om du har åreknuder i spiserøret, og mange med skrumpelever har åreknuder, som ikke bløder. Derfor bliver du undersøgt for åreknuder ved en kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk (gastroskopi). 
Hvis du har åreknuder i spiserøret, kan man forebygge blødning enten med medicin eller ved at sætte elastikker på åreknuderne. 

Hvis åreknuderne brister, vil du få symptomer som:

• Blodige opkastninger
• Sort afføring
• Kvalme
• Ændring i bevidsthed

Det er vigtigt straks at ringe 112 ved disse symptomer, da du hurtigst muligt skal ses af en læge for at få akut behandling.

Gulsot

Når din hud og det hvide i dine øjne bliver gult, har du gulsot. Tilstanden får du fordi, du ophober bilirubin i kroppen. Bilirubin er et affaldsprodukt fra blodets røde blodceller. Normalt udskilles bilirubin af leveren, men ved skrumpelever, hvor leverens funktion er nedsat, kan bilirubin hobe sig op i blodet. Det ser man på blodprøver og ved en gullig hudfarve.

Der kan dog også være mange andre årsager til, at du bliver gul. Derfor bør du kontakte Medicinsk Ambulatorium K eller din praktiserende læge for at blive undersøgt. 

Leverkoma

Hvis man har skrumpelever, bliver ens blod ikke renset for affaldsstoffer. Disse affaldsstoffer kan svække hjernefunktionen, og den tilstand bliver kaldt leverkoma.

Risiko for leverkoma afhænger af, hvor meget velfungerende levervæv, du har tilbage. Risikoen stiger f.eks. ved infektion, væskemangel, indtag af alkohol, forstoppelse og medicin. Hvis du har haft leverkoma før, har du større risiko for at få det igen.

Symptomerne ved leverkoma har forskellige grader – fra let påvirkning til bevidstløshed:

Grad 1: Dine nærmeste pårørende fornemmer, at der er noget galt. Det kan være små ændringer i din væremåde, ændret døgnrytme, vanskeligheder ved at formulere dig, irritation, glemsomhed og mangel på sygdomsforståelse.

Grad 2: Ændring i din bevidsthed med f.eks. forvirring, sløvhed eller ændret opførsel. Du kan f.eks. have problemer med at finde toilettet eller genkende folk.

Grad 3: Du er meget sløv, sover det meste af tiden og er svær at komme i kontakt med. Du har svært ved at spise og drikke og tage medicin. Du kan også komme til at tisse eller have afføring om natten uden at opdage det.

Grad 4: Du er bevidstløs (i koma). Du reagerer ikke på tiltale eller berøring. Får dine pårørende mistanke om, at du er i leverkoma, er det vigtigt, at de straks kontakter Medicinsk Ambulatorium K eller 1813 udenfor ambulatoriets åbningstid, så din tilstand med leverkoma kan behandles.

Hvad kan give leverkoma?

Forstoppelse: Du har øget risiko for leverkoma, hvis du er forstoppet. Du bør derfor have afføring 2-3 gange dagligt. Små gåture og lette motionsøvelser er godt for din fordøjelse og kan være med til at forebygge forstoppelse.

Det kan være en god idé at bruge afføringsmiddel, f.eks. Laktulose til at forebygge og behandle forstoppelse. Laktulose kan også hjælpe, selvom du ikke har forstoppelse, da det er med til at påvirke tarmens sammensætning af bakterier, så du ikke bliver udsat for så mange affaldsstoffer fra tarmen. 

Din læge i Medicinsk Ambulatorium K kan også vurdere, om du vil have gavn af Rifaximin, som er antibiotika, der påvirker tarmens bakterier.

Infektioner: Selv mindre infektioner kan øge risiko for leverkoma. De mest almindelige infektioner er lungebetændelse og urinvejsinfektion. 

Føler du dig varm i kroppen, skal du måle din temperatur. Har du feber eller sygdomsfornemmelse skal du kontakte Medicinsk Ambulatorium K.

Medicin: Du bør så vidt muligt undgå sovemedicin, beroligende medicin og smertestillende medicin som Mandolgin, Tradolan, Dolol, Nobligan, Morfin og lignende.

Når man har skrumpelever, bliver medicin nedbrudt langsommere i leveren. Det kan få medicinen til at hobe sig op i kroppen og give leverkoma. Læs derfor altid indlægssedlen på din medicin og spørg din kontaktlæge i ambulatoriet, om du er i særlig risiko ved at tage medicinen.

Du bør også undgå at tage smertestillende gigtmedicin med ibuprofen, som f.eks. Brufen, Ibumetin, Ipren og Kodimagnyl. Denne type medicin kan påvirke dine nyrers funktion.

Væskemangel: Hvis du drikker for lidt væske, får vanddrivende medicin, som giver et stort væsketab, eller du kaster op/har diarré, kan du få væskemangel. Du kan forebygge væskemangel ved at drikke 1-2 liter væske dagligt (vand, saft, te, kaffe). 

Alkohol: Når du har skrumpelever, er det meget vigtigt, at du undgår alkohol. Alkohol kan udløse leverkoma og giver også større risiko for infektioner. 

Uanset årsagen til, at du har skrumpelever, så vil et fast alkoholindtag være med til at danne mere bindevæv i leveren og vil derfor forværre din sygdom. 

Du har flere muligheder, hvis du gerne vil have hjælp til at kontrollere dit alkoholindtag. Det kan enten være via din praktiserende læge eller via tilbud i kommunen, du bor i. Tal med os om det – så hjælper vi dig videre.

Diabetes: Har du diabetes, er det vigtigt, at dit blodsukker ikke er for højt eller for lavt. Det skal være stabilt for ikke at øge risikoen for leverkoma.

Mad og ernæring: Dit behov for at få mange proteiner stiger, når du har skrumpelever. Men skrumpelever kan godt give nedsat appetit. Det betyder, at du spiser mindre, taber muskelmasse og får øget tendens til infektioner.

For at få protein nok bør du spise kød, fisk, fjerkræ, æg og forskellige mælkeprodukter (yoghurt, A38, skyr, mælk). Du kan også supplere din mad med proteindrikke, som du kan få en ”grøn recept” på i Medicinsk Ambulatorium K.

Du kan også få vitamin – og mineraltilskud som f.eks. zink, magnesium, B-vitaminer og almindelige vitaminpiller. Undgå naturlægemidler og andre kosttilskud, som ikke er ordineret af din læge.

Du bliver også henvist til en diætist, som kan hjælpe dig til at sammensætte din mad bedst muligt. 

Har du spørgsmål?

Hvis der er noget i denne pjece, som du har spørgsmål til, er du altid velkommen til at kontakte os i Medicinsk Ambulatorium K. 

Ved korte, konkrete spørgsmål kan du skrive til os via MinSundhedsplatform – enten via internetadressen www.minsundhedsplatform.dk eller via app’en MinSP. Her kan du forvente svar efter senest 3 hverdage.

Ved akutte spørgsmål kan du ringe til sygeplejersken på telefon 3863 6054 i telefontiden mandag-torsdag fra kl. 08.15-11.00 og fredag fra kl. 09.00-11.00. Hvis der er kø på telefonen, så bliv i køen. Alle opkald i telefontiden bliver besvaret.