Undgå bestråling af andre
For at undgå at bestråle andre skal du følge en række forholdsregler.
De første 6 døgn efter behandlingen må du ikke:
- have tæt kontakt med børn under 5 år eller gravide
- sidde med børn på skødet eller sove i samme rum som børn
- gå på arbejde, hvis du arbejder med børn under 15 år, har gravide kolleger eller arbejder med fødevarer.
De første 3 døgn efter behandlingen må du ikke:
- deltage i arrangementer i offentligheden (biografer, restauranter og lignende)
- have tæt kontakt med børn under 18 år.
De første 2 døgn efter behandlingen må du ikke:
- dele seng med nogen eller sove på mindre end 2 meters afstand fra andre under 60 år, selvom der er en væg imellem rummene
- dele sengelinned, bestik eller service med andre
- gå på arbejde, hvis dine kolleger sidder på mindre end 2 meters afstand.
Er du i tvivl, kan du tale med din egen læge efter behandlingen.